Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Cafe Rusticana - 5. Svømmehallen

Karakter: 4.9/9
Visninger: 4531

Af: Kokkedal2980.

Læs flere noveller af:
» Kokkedal2980.

Skriv til:
» Kokkedal2980
Tags: Unge, Offentligt, Oralsex, Analsex, Aldersforskel, Onani, Sport og Trekant
Annonce
Annonce
Annonce
5. Svømmehallen

Nicolai lå på sengen. Et yndet sted, når der skulle tænkes vigtige tanker. Vivaldi spillede i baggrunden. Den havde han fået af Peter til sin fødselsdag. Når man ligger og hører den, og samtidig ligger og filosoferer lidt over livet, så er det bare som om det hele er gået lidt i stå.

Hvad får man egentlig ud af livet? Hvordan er det egentlig man har prioriteret? Bøsse eller ej - er det rigtigt, eller skulle man hellere prøve lykken, som alle andre.

Hvor mange gange har man ikke gjort sig disse tanker, uden at komme til et reelt svar. Man kan jo bare vælge om, hvis man er utilfreds, og ellers er det jo faktisk kun én selv man kan bebrejde.

Nicolai kom i tanke om Herbert, dengang ude på kollegiet, hvor han nærmest blev voldta-get ude på toilettet. Tænk engang at være så frisindet - eller fræk - bare at brase ind på et toilet, for så at nærmest forlange at blive bollet og få den suttet af. På en måde er det jo fantastisk. Han havde lyst til det, og det skete. At turde gøre disse ting, uden egentlig at tænke specielt meget over det - det må da ind imellem være ret befriende.

Eller Jakob, der bare sprang rundt i værelset uden en trævl på kroppen. Med alle herlighe-derne i fri luft. Tænk at være så ugenert og ligeglad med hvad andre tænker om én. Bare være naturlig og ligetil. Hvor ville mange ting være meget lettere.

Hvad skulle der egentlig til for at man kunne ændre sit væsen? Kan man overhovedet ændre karakter og væremåde, eller er man bare født sådan. En lille smule mere frisindet kunne ikke skade, eller at turde gøre nogle flere ting lidt mere impulsivt - det kunne også give livet lidt inspiration og gøre det hele lidt mere spændende.

Hvad om man turde gå hen til en af de flotte fyre i motionscentret og bare fortælle ham, at var ret flot, og at man måske gerne ville snakke lidt sammen på en anden måde ...

Nej, det er umuligt, tænkte Nicolai. Det er ikke mig, det ville virke kunstigt. Men det vir-kede jo ikke kunstigt, dengang han blev tiltalt i svømmehallen af en af udspringsgutterne i saunaen. Det var bare ærgerligt, at man reagerede som man gjorde, tænkte Nicolai. Hvad kunne en sådan samtale ikke have ført med sig af spændende oplevelser.

Nu kommer han nok sammen med en anden, der er lidt mere åben og ligetil. Han var ellers ret flot. Sikke kroppe de svømmere har. De er som regel ret velproportionerede. Ikke noget fedt de forkerte steder, og ikke for mange muskler. Det er jo ikke helt løgn hvad Peter har sagt. Skal du se rigtige mænd, så er det i svømmehallen. Det er ikke de der bodybuilderty-per, nej, de her er rigtige mænd - og så får man som regel også lov at se hvad de ellers har at byde på.

Sidste gang Nicolai var i svømmehallen var, da han ikke havde set Peter i den lange perio-de. Der hvor han troede at det var forbi. Dengang tog han ofte i svømmehallen. Ikke så meget for at bolle eller være sammen med nogen, men ligeså meget for bare at kigge - og måske egentlig også for at styrke sin krop ved at svømme. Han kunne godt sidde i saunaen i lang tid, og indimellem gå ud i den kolde - hvis det blev for meget.

Nicolai havde set ham. En sydlænding. Ja, hvor mon han var fra. Måske franskmand eller italiener, det er ofte svært at se. Han talte i hvert fald dansk, det havde han da hørt.

En dag havde Nicolai siddet i cafeteriet og kigget ind i svømmehallen. Der var træning i udspring, og "han" var med. Han stod og diskuterede med træneren. Han havde mørkt tæt og krøllet hår, og en kraftig skægvækst havde han også, det var tydeligt på de daggamle skægstubbe. Og så havde han det mest pragtfulde bryst man kan forestille sig. Sort på en brun krop, uden at være kraftigt. Man kunne få helt hjertebanken bare af at tænke på det, og han kunne blive helt liderlig af at tænke på at røre ved det.

Han havde siddet længe og kigget på udspring, og han havde også set ham springe adskil-lige gange. Et flot syn. Han var vist en af de dygtige, det så sådan ud.

Efter et stykke tid, hvor Nicolai havde siddet og tænkt over tingene gik han ud og købte endnu en billet til svømmehallen. Han måtte derind igen. Damen i lugen bemærkede det, men hun sagde ingenting. Nicolai klædte om, og gik ind i hallen. De trænede stadig, og motionssvømmerne måtte kun være i den ene ende. Det gjorde ikke noget, der var en ud-mærket udsigt.

Efter et stykke tid var træningen slut, og nogle af de andre svømmede lidt rundt men 'han' gik ind i baderummet. Nicolai var hurtigt efter. Han stod allerede under bruseren. Han var flot. Solbrun over hele kroppen, det var vist hans naturlige farve. Nicolai stillede sig ved siden af ham.

- Nå, du dyrker nok udspring. Du er da ret god, sagde Nicolai og tænkte at han nok hellere måtte være positiv, det giver vel en god indledning.

- Ja, jeg har dyrket svømning i mange år, svarede han. Det er den bedste motion man kan få, og så er man sammen med mange spændende mennesker.

Hvad mente han med det. Spændende mennesker. Nå, ja, det var jo rigtig nok, men det var da også noget underligt noget at sige.

Nicolai så at han stod og vaskede sig grundigt i skridtet, og pikken fik da også en ordentlig omgang, det blev da ikke skjult. Forhuden blev gnedet godt frem og tilbage, og nosserne blev også behandlet som om det var appelsiner der skulle mørnes.

- Er du ny her i klubben? spurgte han Nicolai. Jeg syntes kun jeg har set dig et par gange.

Han havde bemærket Nicolai tidligere, og han havde da ikke været her mere end 3-4 gan-ge. Måske er jeg heller ikke så dårligt et parti, tænkte Nicolai.

- Nej, jeg svømmer bare lidt oftere i øjeblikket, svarede Nicolai. Jeg er ikke med i klub-ben, men kan bare godt lide at svømme og dyrke den form for motion.

- Hvorfor melder du dig så ikke ind i klubben? Vi er da mange bøsser her, og vi har det da smadder sjovt sammen, sagde han.

To andre fyre vendte sig om, og kiggede over mod Nicolai. Han var lige ved at få hjerte-stop. Hvordan kunne han vide at han var bøsse, og tænk bare at sige det sådan ligeud. Nicolai sank en ekstra gang, og han følte at der var gået lang tid.

- Ja, hvorfor ikke. Det har jeg aldrig tænkt over.

- Skal du med i svedekassen? De andre kommer om lidt, og så kan du da også hilse på dem. Måske er du medlem i klubben inden du går hjem herfra, sagde han og grinede og tog sit håndklæde med sig. Nicolai fulgte efter.

- Hvad hedder du egentlig, spurgte Nicolai, han måtte vide det.

- Luigi. Jeg er italiener, men har boet hele mit liv i Danmark. Mine forældre har et pizzeria inde i byen, ikke langt fra Rusticana.

- Nå, nå, jeg hedder Nicolai, svarede Nicolai, og var lidt paralyseret af den måde han hav-de placeret sig oppe på øverste hylde i saunaen. Han sad henne i hjørnet på håndklædet, med det ene ben hængende nedad, og det andet ben bøjet op. Spredte ben, og direkte ud-syn til en rigtig italiensk herrepik og et par nosser der bare passede så smukt til. En kraftig behåring, ja man var ikke længere i tvivl om nationaliteten. Han var heller ikke bange for at røre ved sig selv, og han gjorde det tit. Så skulle der lige rettes lidt, så kløede det lidt, og så tørrede han lidt sved af og hele tiden lidt ned omkring herlighederne.

Nicolai blev nød til at tage håndklædet omkring sig, for han var ikke sikker på hvor længe han kunne holde skansen. Han kunne i hvert fald mærke, at der var liv i de nederste regio-ner.

- Jeg har set dig inde på Rusticana et par gange, sagde Luigi. Kommer du tit der?

- Ja, ind imellem, svarede Nicolai. Jeg er der ofte sammen med Peter. Kender du også ham? Han er min ven igennem lang tid.

- Nå, svarede Luigi. Ven? Hvad skal det sige? Er du afsat, eller er du stadig til lidt fis og ballade.

Nicolai vidste ikke hvad han skulle svare, men til alt held gik døren til saunaen op, og ind kom et par fyre.

- Hej Luigi. Sidder du bare her og spiller den af, røg det ud af den ene. Hvorefter han så Nicolai, og blev lidt flov samtidig med at de alle tre grinede. Skal du noget i aften eller er du med på vognen, sagde den anden.

- Nej, ikke i aften, svarede Luigi. Jeg tror jeg fik nok i går, og så grinede de alle tre. Det er Nicolai, han skal til at være medlem her i klubben. Hils lige på ham, han er en af vore egne.

De havde begge håndklædet slynget omkring sig. Man kunne fornemme, at de to havde noget sammen - og måske havde de også lige praktiseret det - der var i hvert fald pæne buler hos dem begge.

Begge gik hen til Nicolai og gav hånd. Den ene var meget pæn, men den anden var ikke lige sagen. Han var næsten helt skaldet - selvom det nu også engang imellem kan være ret sexet, så var han i hvert fald ikke lige Nicolais type.

- Jeg hedder Torben, og det er Søren. Er du springer eller svømmer? Eller er du helt ny på området?

- Ja, det kommer an på hvad du tænker på, svarede Nicolai, hvorefter Luigi udbrød i latter. Ja, altså det med svømningen er måske nok ret nyt, men det andet .... Det skal jeg ikke bedømme, svarede Nicolai og grinede med.

Havde han været fræk. Hvad mon de sagde til den tone. Men hvad pokker, de startede da meget godt selv. De satte sig også på øverste hylde i nærheden af Luigi.

- Kun du ikke tage og gemme den der italienerpik lidt af vejen, grinede Torben og slog lidt ud efter Luigi. Den giver jo os andre normale mennesker mindreværdskomplekser. Men du er jo heller ikke bleg for at vise den frem, sådan er I jo jer italienere. En flok pralerøve, men har I egentlig noget at have det i?

Luigi gav Torben et ordentligt klask på ryggen. - Du kan jo bare stille op, så skal jeg vise dig, svarede han. Men du tør vel ikke komme i kløerne på en ægte italiener.

- Å hold kæft, jeg har vist prøvet lidt mere end dig, og jeg har da også lige fået hvad der tilkommer mig, svarede Torben, hvad siger du Søren? Søren trak på smilebåndet, hvorefter de atter smuttede ud af saunaen igen. -Nå, vi ses, råbte Torben.

- Av, svarede Luigi. Det blev vist lidt for hedt for de to herrer. Han rejste sig, og gik ned mod spejlet. Han stod og kiggede lidt på sig selv, og især ned på sin dejlige pik. Er den virkelig så stor, sagde han til Nicolai. Er den for stor, eller er det bare en rigtig udfordring?

Nicolai vidste ikke hvad han skulle svare. Den var da pæn stor, men da ikke meget større end Peters. - Nej, svarede Nicolai. Den er da ok - og du kan såmænd godt være stolt over den. Og så grinte de begge.

Luigi sprang op ved siden af Nicolai. Satte sig ved siden af ham. - Hvad gemmer du der, sagde han og rev håndklædet væk, samtidig med at han så Nicolais stående pik. Hva' sa-tan. Sidder du bare her med det dejligste ekskovsjern på, uden at jeg bemærker det, og i det samme tager han fat om den, og gnider ivrigt men kærligt. Nyd det, jeg er ikke italie-ner for ingenting.

Nicolai gispede. Hvad sker der, og hvad er han ude på. Nej, det sidste er der vist ikke tvivl om. Men hvad skal han gøre.

- Så, så, svarede Nicolai, og skyndte sig at lægge håndklædet tilbage igen, selvom han faktisk nød det. Nu ikke for ivrig, det kan den ikke klare lige nu.

Luigi var helt vild og kåd, og stillede sig fluks op foran Nicolai, og begyndte at onanere helt vildt. Han var hurtig selv stiv, og vist nok med på den værste.

- Kom lige med, sagde han. Jeg skal lige vise dig noget. De tog håndklæderne omkring sig, og sneg sig ud igennem omklædningsrummet. Der var et par stykker derude, men de bemærkede vist ingenting. - Kom lige med denne vej, sagde Luigi, og nærmest hev af sted med Nicolai.

De kom ind i en anden afdeling, og styrede hen imod et kontor eller lignende. - Kom med herind, råbte Luigi. Jeg skal lige vise dig noget. Og i det samme smækkede han døren i bag dem, og låste den.

Han sank ned foran Nicolai. Kiggede op på ham med rigtig mørke og bedende italienerøj-ne. - Må jeg, spurgte han, idet han tog kærligt om Nicolais pik. Jeg elsker at sutte, det er noget af det vildeste jeg ved. Og i det samme var han allerede godt i gang. Han kærtegne-de Nicolai over hele kroppen, og især den underste del. De var stadig svedige efter sauna-en.

- Åh, udbrød Luigi. Jeg har længe kigget efter dig, men du har altid vendt dig om, så jeg ikke kunne få øjenkontakt, og nu er du bare her. Han tog atter pikken ind i munden. Han suttede og masserede, og brugte tunget som et fantastisk erotisk værktøj. Nicolai bevæge-de sig hen mod en sofa for enden af værelset. Satte sig ned, og alt imens hang italieneren ved.

Det var ikke fordi der ville gå lang tid, før end Nicolai var parat til at bryde ud i en kæmpe orgasme. Luigi arbejdede intenst på sagen, og han var god til at kærtegne på en særdeles behagelig måde. Hans fingre kredsede omkring Nicolais røvhul, og ind imellem pressede han en finger ind.

Så skete det. Det var ikke til at holde tilbage, og et kæmpe sprøjt væltede ud af Nicolais pik, og det blev ved. Den hvide sperm løb ned ad Luigi's behårede bryst, og sad som drå-ber på hårene. Luigi gav ikke op. Han masserede videre, og Nicolai var ved at gå ud af sit gode skind. - Nu må du holde op, fremstammede Nicolai. Jeg kan ikke klare mere.

Luigi satte sig overskrevs på Nicolai og kyssede ham først i panden, så næsen og til sidst munden. Et rigtig tungekys, men igen på en helt anden måde end Nicolai tidligere havde prøvet. Hvad var det, der var anderledes. Var det fordi han var italiener. Gør de virkelig tingene på en helt anden måde, eller er det bare fordi det hele er så hektisk og spændende og ikke mindst ret meget overraskende og anderledes.

Luigi tog Nicolai på kinderne. Kiggede på ham, og spurgte så pænt. - Hvad siger du til, og så pegede han ned på sin egen stivert, der var mere end parat. Den klare præsperm tittede allerede frem. Jeg er klar til det du byder på, og allerhelst din dejlige røv.

Hvad kunne man sige til det. Nicolai lagde sig på sofaen, og Luigi var ikke sen til, at springe på. Åh, sagde han, og forsøgte sig hurtigt med et par fingre. - Nå, sagde han, det er vist ikke første gang. Det går jo meget godt, og så lagde han sig ovenpå Nicolai, og gled ligeså fint ind i mørkets elskovgang.

Han elskede blidt. Han gled frem og tilbage, frem og tilbage. Et roligt tempo, der i virke-ligheden slet ikke passede til en ægte italiener. Men dejligt var det. De kyssede hinanden, og tempoet blev sat op.

- Jeg kan ikke vente, udbrød Luigi. Jeg kan simpelthen ikke holde det tilbage, og i det samme stødte han voldsom et par gange, og Nicolai kunne mærke at han kom i bund, og i det samme kunne han mærke den fyldige og varme sperm fordele sig omkring pikken. Luigi fortsatte med at pumpe lidt, og Nicolai kunne mærke, at han sprøjtede lidt endnu. Derefter lagde han sig forsigtigt henover Nicolai, og nu lå de der - to svedige kroppe, der lige havde præsteret det der svarede til en 200 meter fri.
Luigi rejste sig efter et par minutter. Kiggede på Nicolai og sagde, - Jeg har aldrig fået sådan en orgasme før. De fleste brokker sig over min pik, det gør ondt og jeg er for hård og for stor. Men det her, det var da bare en helt uforglemmelig oplevelse, hvorefter han satte sig overskrevs på Nicolai og gav ham et rigtig smækkys.

- Nu har jeg vel ikke ødelagt noget, sagde Luigi. Og tænkte på, at Nicolai havde fortalt, at han havde en ven.

- Nej, svarede Nicolai. Det tror jeg ikke. Jeg ved faktisk ikke rigtig om vi stadig kommer sammen. Det er ret lang tid siden jeg har snakket med Peter.

Det havde faktisk været en meget positiv oplevelse, også for Nicolai. En ægte italiener - det er ikke hver dag man får lejlighed til det.

- Nå, jeg må også se at komme hjem igen, sagde Nicolai, og rejste sig, for at slå håndklæ-det omkring sig. I det samme bankede det på døren. - Hvem er der inde, lød det udefra. Det var træneren.

- Det er bare mig, råbte Luigi. Kom bare ind. Men han vidste jo godt at døren var låst.

- Døren er sgu da låst din nørd. Kan du se at få åbnet.

Luigi låste op. Kiggede på træneren og skyndte sig at sige, at han lige havde skaffet et nyt medlem til klubben, hvorefter han pegede på Nicolai.

- Nå, sagde træneren. Velkommen til. Men Luigi har vel fortalt dig om de forskellige ting. Vi træner om tirsdagen og om torsdagen, så vi ses vel bare på torsdag.

- O -

Telefonen ringede. Åh, Nicolai var faldet i søvn på sengen. Han havde haft en dejlig drøm. Det var Peter. Han var syg, og kunne ikke komme i aften.

- Hvad fejler du, spurgte Nicolai.

- Influenza tror jeg, svarede Peter. Jeg er i hvert fald syg, og har feber, og ved du hvad. Jeg orker faktisk ikke engang at have besøg - undskyld, det var ikke pænt sagt, men du ved man behøver faktisk bare at sove.

- Ok, svarede Nicolai. Så kommer jeg en tur ud til dig i morgen, og ser om du stadig lever. Ha' det godt til vi ses, hej.
Nicolai lagde telefonen på, satte sig op i sengen og tænkte. Han lød da faktisk ikke særlig syg. Hvad mon der er i vejen. Måske har han besøg eller måske har han lige haft besøg. Det kan man jo godt blive træt af. Nå, men han var jo i virkeligheden ikke meget bedre selv. Han havde oven i købet lige ligget og drømt om Luigi og deres lille seance i træner-rummet.

Hvad mon der var blevet af Luigi. Han havde da i grunden ikke set ham på det sidste, men han havde jo egentlig heller ikke været så flittig med træningen.

Jeg tror sgu jeg tager en tur i svømmehallen. Der møder man jo så mange spændende mennesker, og så drog Nicolai af sted.

På vej ned igennem byen, kørte han forbi Rusticana og Roberto's Pizza, som Luigi's fars pizzeria hed. Og i det samme komme Luigi ud af døren.

- Hej, Luigi. Lang tid siden, råbte Nicolai. Hvad skal du lave?

- Jeg skal lige hjælpe min far med nogle indkøb, og lidt ude bag ved, men senere skal jeg ikke noget. Skal vi lave en aftale.

- Klokken ni hos mig, råbte Nicolai. Ok.

- Ok, råbte Luigi.

Nicolai tog i svømmehallen, og trænede. Han tog også saunaturen, og der var da også et par "spændende" mennesker at se på. Men han vidste også hvad der ventede ham i løbet af de næste par timer.

Klokken var næsten halv ti inden det bankede på døren. Det var naboen, der ville låne kaffe, men i det samme dukkede Luigi op. Naboen fik sin kaffe, og Luigi fik et kys.

Åh, sagde han. Ved du hvad. Jeg har været skrub liderlig siden vi var sammen nede i svømmehallen. Jeg har ikke kunnet glemme det, men jeg fik så dårlig samvittighed over at du kom sammen med Peter, at jeg ikke har villet ringe til dig.

Nå, svarede Nicolai. Det skal du ikke tage så nøje. Alt er godt, og i øvrigt har vi også en aftale om, at vi godt kan se andre lidt en gang imellem. Forandring fryder, og giver ny inspiration.

De lagde sig tæt sammen inde på sengen. Tændte fjernsynet og lå og så en vild actionfilm, med mange "spændende" mennesker.
Det er jo ikke altid det behøver at ende med et knald, selvom en italiener er svær at styre. Luigi er god nok. Han er så dejlig ligetil, og han siger også altid tingene ligeud.

Han er en rigtig ven.
Annonce
Kommentar

Navn:overmodenslave
Dato:10/10 2014
Tak for en virkelig god og velskrevet novelleserie.
 
Navn:stmc70
Dato:30/12 2014
Kan ikke finde historie nummer 4