Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Teenagerlove

(Teenagerlove)

Karakter: 4.9/10
Visninger: 3730

Af: renegado.

Læs flere noveller af:
» renegado.

Skriv til:
» renegado
Tags: Unge, Bareback, Analsex, Skolesex og Første gang
Annonce
Annonce
Annonce
Teenagerlove 2 (Thor)


Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Men det skal jeg vel heller ikke. Det er vel klart for enhver, at jeg ikke kunne gøre andet, end det jeg gjorde. Jeg var jo nærmest nødt til det.

Alt gik godt, ind til vi skulle af sted. Jeg havde det fedt. Ingen tvivl om, at det er mig, der ejer klassen. Jeg er kongen. Og det er så fedt. Når du er kongen, så sker alt det bedste af sig selv. Det bliver serveret på et sølvfad.

Med andre ord: I vores alder drømmer de alle om fisse, men langt de fleste får ikke en skid andet end deres egen hånd.

Det er sgu da ene og alene derfor, de render ud på dates og holder i hånd med en masse tøser. For at opnå fisse. Men de river dem rundt i manegen - og holder dem hen, fordi de altså ikke er klar til det endnu, og første gang skal være noget særligt. Og drengene bliver mere og mere frustrerede og drømmer om deres patter om natten, og lader som om deres egen svedige håndflade er hendes våde fisse, der smasker rundt om dem. Alt den kærlighed. Det handler kun om fisse. Hvad de ikke ved, er, at de forskrækkede, bly piger - dem har jeg kneppet for længst. Og jeg mener det virkelig. Dem alle. Hvis de altså ikke er for fede eller for klamme. Og den eneste grund til, at de holder de andre drenge hen, er fordi de ikke vil lukke døren for, at jeg måske vil have dem igen. Hvis jeg gider.

Det er derfor, jeg elsker at være kongen. Men jeg er det også af helt naturlige årsager. En ting er, at jeg uden sammenligning er det største muskelsæt i klassen - det har jeg naturligvis arbejdet mig til med lange, svedige dage i træningscentret. Men naturen har også kronet mig. Titlen kommer automatisk til mig i badet efter gymnastik. Man kan bare ikke argumentere mod sådan en pik. På den måde indordner de sig bare, de andre. Naturligvis. Hakkeordnen giver sig selv pikmillimeter for pikmillimeter.

Og jeg ved ikke, hvem der først fortalte pigerne om det - eller også kan de bare regne det ud alene ud fra min naturlige selvtillid. Men jeg skal i hvert fald ikke arbejde for at få dem til at sprede benene. Mulighederne kommer til mig hele tiden, for de vil vel gerne have bekræftet rygtet. Jeg tror ikke, jeg en eneste gang har stået i kø i kantinen uden at en hånd tilfældigvis er kommet til at strejfe eller gribe fat ved et 'uheld'. Eller de vil slås for sjov, og så ved jeg jo godt, hvilken kropsdel de vil have mig til at presse ind mod dem. Som regel bliver de så lidt bange, når de ser den vokse frem mellem benene. Men det er jo egentlig ikke mit problem. De skal bare have den, uanset om det bløder eller ej. Selv dem der græder ender jo med at komme kravlende tilbage og tigge om mere.

Jeg ved ikke engang rigtig, hvor mange jeg har kneppet. Jeg kan ikke rigtig genkalde mig deres ansigter bagefter. I det hele taget kigger jeg ikke så meget på dem. Jeg gider ikke. Det vigtigste er at få den pik ind og få sprøjtet. Jeg elsker at skyde min ladning af sted. Jeg kan gøre det igen og igen. Det er som om, den aldrig rigtig har fået nok.

Der er stadig et eller andet i det forløb, jeg ikke kan få til at hænge sammen. Ting går jo altid, som jeg vil have det. Men jeg tror, jeg første gang fornemmede, der var noget galt, da vi skulle vælge sovesale til klasseturen til Bornholm. Jeg havde fortalt Morten, at han skulle bo hos mit slæng i Kongeværelset. Hvilket jo er en kæmpe gestus. Han har aldrig rigtig tilhørt vores slæng før, men han vil være god der. Han er sådan én, man som Konge skal sørge for at have tæt på sig, for alle kan godt lide ham, og dels kan man på den måde få sin vilje lidt nemmere hos dem, der mere frygter mig end kan lide mig (altså det meste af klassen), og dels kan man sørge for, at han ikke samler klassen imod mig lige pludselig.

Men så sker det utænkelige: Ud af ingenting siger han højt i klassen, at han i stedet har besluttet sig for at sove på taberværelset – hvor ellers INGEN vil bo. Sammen med de der to...ja, på det tidspunkt var jeg ikke engang rigtig sikker på, jeg ville kunne huske, hvad nogen af dem hed. De var ubetydelige. Dengang.

Den slags er jo socialt selvmord. Jeg kunne ikke se, hvad det var, han fik ud af det?

Men det er først derovre, det går op for mig, hvor galt det er fat. Det var den dag, hvor vi skulle sove i telt. Jeg var allerede begyndt at blive frustreret. Der går kun tre piger i vores klasse, og jeg blev uendeligt træt af at kneppe dem for længe siden. Der er ikke rigtig nogen af dem, der er gode huller. Og det var allerede et døgns tid siden, jeg havde fået noget sidst. Det var OK med ekspedienten på færgen, som jeg klemte op i en bås på dametoilettet og tømte mig op i. Men nu er det et døgn siden, og jeg begynder at trænge igen – og ude i skoven i et telt var det jo mere end sikkert, at jeg ingen chance havde for at finde noget.

De andre er ved at slå vores telt op, og jeg kigger på. Der er et eller andet, der gør, at jeg ikke kan lade være med at holde øje med Morten hele tiden. Vi har det alle varmt og har smidt trøjen, men han har ligesom smidt alt undtagen underbukserne, og jeg kan ikke rigtig lade være med at kigge på ham. Sikkert bare fordi det ser åndssvagt ud. At han næsten er nøgen. For helvede hvor er jeg liderlig nu, der skal bare ingenting til. Det er jo ikke, fordi han ligner en tøs, men sikkert bare hans nøgne hud, der får mig til at tænke på en tøs, og straks er jeg ved at grave mig ud gennem mit buksestof. Hvilket kan være svært at skjule, når man er mig. Irriterende.

Vi sidder der omkring bålet. Det er mest mit eget slæng, der er tilbage nu. Det underlige er, at…hvad hedder han nu, ham der den lille ubetydelige fyr…Michael…et eller andet. Tange? Underligt at han sidder med os ved bålet, han ville normalt altid have gemt sig væk, inden nogen fx fandt på at stikke hans fod ind i flammerne eller gøre noget andet sjovt. Han sidder ligesom og rokker, som om der er noget inde i ham, der fylder alt for meget til at det kan være inde i hans lille, forhutlede krop.

”Er Morten og Jonas gået over i teltet?”

Det er ham, der snakker. Det lyder helt underligt, jeg har aldrig rigtig hørt ham danne en sætning før, jeg kender kun lyden af hans skrig. Man kan se på ham, at det her er noget, han har planlagt. Han næsten sitrer af spænding, da han prøver at lyde henkastet:

”Så er de nok ovre for at fortsætte, hvor de slap i går…”

Der bliver helt stille omkring ilden.

”De troede, jeg sov, men det er jo lidt svært, når den ene smasker og den anden stønner…”

Der er nærmest som om tiden er gået i stå. Der er ingen, der siger noget, og først er der alle mulige billeder, der begynder at dukke op i min hjerne. Jeg registrerer, at tanken igen får blodet til at samles mellem mine ben, og et eller andet giver mig lyst til at overgive mig til det. Men så går det op for mig, at der er helt stille, og det der sker, er, at alle sidder og venter på, at jeg handler. Billederne kører stadig rundt i hovedet på mig, og jeg ved ikke om det er min egen liderlighed, der får det til at flamme op, men jeg kan mærke en rasende følelse skyde op i mit mellemgulv.

Hvad fanden er det også for noget forbandet svineri? Ligger de virkelig derovre og guffer pik på hinanden? Det er underligt - jeg har mest af alt lyst til at lade det være, har egentlig ikke lyst til at blive rodet ind i netop noget med det, det største tabu. Men nu er det blevet sagt, og hvis jeg ikke handler, så er jeg svag. Alle de andre forventer det af mig.

Jeg rejser mig op, og vandrer beslutsomt over mod deres telt. De andre følger efter på behørig afstand. Og da jeg nærmer mig deres teltdug er der ikke noget af gøre - jeg kan ikke engang sige, de sover. Der kommer nogle underlige lyde derfra, som i hvert fald hverken er snorken eller snakken.

Jeg tænker slet ikke over det. Jeg trækker bare min kniv og skærer lynhurtigt ned gennem det blå stof. Synet, der dukker frem, da tæppet går, er helt utroligt. Jeg har direkte udsyn ned over Mortens brystkasse og hans lille vaskebræt, der er sitrende spændt, mens han mellem benene på Jonas, klassens spinkle nærmest fe-agtigt gennemsigtige nørd, er ved at bore sin pik op. Det hele foregår i en lang bevægelse på under et sekund, og ingen af dem når at reagere. Alligevel er det som om billedet svejser sig fast på mine hornhinder. Når jeg lukker øjnene nu, kan jeg stadig se et fastfrosset snapshot af to drenge i total hengiven liderlighed. Endnu uvidende om, at deres lykke er under et sekund fra at blive knust.

Jeg kan ikke forklare den følelse, der eksploderer i mig. Jeg er ikke rigtig vant til at føle noget og forholde mig til det. Men det her er helt klart en følelse, og den er underligt stærk. Det havde jo været nok at løfte den sten, insekterne ligger under - ved at fjerne det blå teltstof. Alle kan jo se, hvad de laver. Men der er et eller andet i min mave, der gør forbandet ondt. Jeg bliver nødt til at ødelægge det, og lynhurtigt løfter jeg Morten op, og kyler ham hen ad jorden, hvor han ruller rundt som en kludedukke. Ham den anden, Jonas, griber jeg om foden og haler ud - det ser underligt ud, den måde hans pik bliver ved med at være stiv, selv om det var ham, der var tøsen. Jeg hører lyden af min egen stemme, der nærmest knækker, da jeg brøler ad dem. Jeg vil sprænge dem i stykker med min stemme. Jeg skubber dem ned i jorden med min fod. Og selv da jeg begynder at pisse på dem, er det som om, at selv ikke den tunge plasken fra min spulende pik er i stand til at slette det underligt lykkelige fotografi af de kneppende knægte, der danser tirrende for mine øjne.

---

De næste dage. Jonas forsvinder ligesom igen. Han har evnen til at gøre sig usynlig - han kan finde ud af at overleve. Men han interesserer mig ikke rigtig. Men Morten, han er knækket. Hver gang jeg kommer til at gå forbi vinduet til deres sovesal, så kan jeg se, han bare ligger som en død i køjen.

Jeg tænker bare: Helt ærligt, jeg var jo nødt til at gøre det. Enhver anden i min position ville have gjort det samme.

Men samtidig forfølger det fastfrosne foto mig. Jeg kan ikke slippe af med det, og det er bizart den måde, det påvirker mig. Hvis jeg lige lukker øjnene et øjeblik, så er det der straks, og med det samme begynder min pik at røre på sig igen. Det er selvfølgelig liderligheden og varmen, der spiller mig et puds - her er intet, jeg kan kneppe. Men det er alligevel underlige tanker, der forfølger mig nu. Hvis en af fyrene spiller fodbold og smider trøjen, så prøver jeg at sammenligne hans mave med Mortens boblende, spændte vaskebræt. Hvis jeg står ved siden af en af fyrene på pissoiret, så kan jeg ikke lade være med at holde øje med hans pik, og overveje formen på den, når den er stiv, og om den mon ligner Mortens, når den er på vej ind i et hul. Og så bliver jeg nødt til at pakke min egen snabel ind, inden den vokser for meget. Jeg har endda taget mig selv i at sidde og stirre på krusningen på en af fyrenes læber, fordi jeg et øjeblik så noget, der lignede den liderlige måde, Mortens læber folder sig på på mit indre foto.

Det bliver mere og mere, og det føles nærmest som om, det til sidst er ved at give mig feber. Hver eneste fiber i min krop er gennemsyret af en liderlighed, som på en underlig måde relaterer sig til Morten og det billede i teltet.

Om natten kan jeg slet ikke sove. Jeg vender mig og karter rundt under dynen. Min pik føles større og mere øm end nogensinde før. Jeg bliver nødt til at liste ud af værelset og få gjort noget ved pikken. Jeg lukker døren efter mig, da jeg kommer ud på gangen. Men da jeg er på vej ud på toilettet er der et eller andet i mig, der i stedet styrer forbi toiletdøren, og fortsætter ud gennem hoveddøren.

Den kolde natteluft banker direkte mod min bare overkrop og får mine brystvorter til at trække sig strittende sammen. Jeg står der lidt og bare kigger. Så flytter mine fødder på sig, og tager min krop med ud i mørket. Jeg styrer tilsyneladende planløst rundt i natten mellem de dystre huse, lader dem sejle forbi mig som store sørgmodige skibe. Pludselig er der en bevægelse, der fanger min opmærksomhed, og jeg kigger op og stirrer. Jeg går lidt tættere på. Det går op for mig, at det er mig selv – jeg stirrer ind i spejlingen i en rude. Jeg kender jo udmærket mit eget spejlbillede, men alligevel kan jeg ikke få øjnene fra det igen. Jeg betragter min svulmende overkrop, min fantastiske muskeldefinition, brystvorterne, min markerede kæbe...og mine øjne. De stirrer underligt rasende tilbage på mig.

Og jeg bliver pludselig i tvivl om, hvem det egentlig er, jeg står og kigger på. Når det kommer til stykket, ved jeg så egentlig rigtig hvem det er, mit spejlbillede deler personlighed med?

Pludselig er det som om, mit spejlbillede bliver sløret og nærmest dobbelt, som om en anderledes skikkelse er ved at overtage min krop indefra. Det er en lidt mere spinkel skikkelse, men stadig med markerede, måske mere naturlige, muskler, og blikket er ikke lige så rasende, men mere - ja, faktisk tomt. Det går op for mig, at jeg står og stirrer Morten lige ind i øjnene. Det er hans sovesal, jeg står ud for. Ligesom mig har han bar overkrop og et par pyjamasbukser. Han står der i hvad der føles som en evighed - og her i mørket, uden de andre drenge i nærheden, så får jeg sådan en underlig følelse af ikke rigtig at vide, hvordan jeg skal handle. Men så vender han sig rundt. Jeg tror først, han lægger sig igen, men inde bag ruden fornemmer jeg en dør, der åbner sig, og pludselig står han ved siden af mig. Og kigger på mig. Det er underligt, han ser ikke rigtig fordømmende på mig. Eller rasende for den sags skyld. Uden at nogen af os siger noget, går vi begge rundt om hjørnet, hvor der ikke er nogen vinduer.

Og så står vi der. Jeg aner ikke hvor længe. Langsomt bygger der sig en følelse op i mig, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, så det mest oplagte er at finde noget vrede frem og starte et angreb.

"Det er sateme din egen skyld..." Det er det første, jeg kan komme i tanke om at sige. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke kommer helt så rasende ud, som det var tænkt.

"Du var populær i klassen. Alle kunne lide dig. Og så dummer du dig på den måde. Det var sateme også klamt. Tænk at du kan lide at kneppe en røv."

Ordene kommer bare - det er det mest oplagte at sige. Jeg vil have ham til at sige et eller andet, gøre ham bange, eller vred. Og så pludselig er det som om jeg får en eller anden ide. Jeg har ikke rigtig selv begreb om, hvad den egentlig går ud på, men der er et eller andet, der får mig til at skifte retning.

"...men jeg har tænkt lidt over det. Jeg tror faktisk godt, jeg kan redde dig..." Jeg kan ikke rigtig selv gennemskue, hvad det egentlig er, jeg mener. "...altså - jeg vil mene, at jeg kan forklare drengene, at det bare var en misforståelse. Måske er Michael Tange bare en lille løgner, og måske var det i teltet bare en leg...en slåskamp... Det er måske lidt langt ude, men de gør jo alligevel alt, hvad jeg siger."

Jeg er stadig lidt forvirret over mit eget tilbud. Jeg har bare et behov for at tilbyde ham et eller andet. Især fordi vi er alene.

Det er som om, at Mortens blik på mig ændrer sig en lille smule. Som om han for første gang kigger rigtigt på mig. Det opfordrer mig til at fortsætte.

"Det gør jeg gerne, Morten, for gammelt venskabs skyld, ikke?"

Og så er der en eller anden tanke, der har været tåget for mig, som begynder at blive mere klart. Det er et indre billede - og frygter meget hurtigt, at det er snapshottet af ham, der med det tåbeligt lykkelige udtryk er ved at bore sin pik op i Jonas. Min pik begynder at røre på sig, og jeg skifter lidt uroligt vægten fra det ene ben til det andet.

"Du ved, jeg altid har haft respekt for dig, ikke?"

Jeg har det som om jeg prøver at vinde tid... Nu bliver billedet tydeligere igen, og det går op for mig, at det ikke er det samme - det er ikke Morten med det fjollede udtryk, det er mig. Og jeg står med hamrende stiv pik. Og ned over det brede pikhovede og det allerøverste af skaftet er Morten ved at lade sine læber omslutte sig. Jeg går helt i sort, men jeg kan ikke stoppe de ord, der er på vej.

"Ehm...som sagt - jeg kan hjælpe dig. Men så må du også hjælpe mig, ikke? For helvede, der er kun pigerne fra vores klasse her, og de er klamme, og ellers er det kun bornholmere, ikke. Jeg mener...jeg er så pisseliderlig. Og for dig må det jo nærmest være en præmie at sutte på sådan en...og når jeg lukker øjnene, så kan jeg jo slet ikke mærke forskel....om det er dig eller en tøs..."

Jeg kan slet ikke styre ordene, og nu sker der noget andet - næsten som om jeg står ved siden af mig selv, kan jeg betragte mig selv knappe mine bukser op og løfte min lange pik ud over buksekanten, så den hænger tungt i en bue og peger på Morten.

"Du skal bare gøre mig den tjeneste...."

Det er ikke helt med vilje, at den sidste sætning nærmest er blevet så bedende. Nu holder jeg bare blikket på ham - og jeg ved ikke, hvad det er, jeg har gang i, men jeg ved bare, at om lidt skal jeg lukke øjnene og mærke læberne omslutte sig min trængende, dunkende pik.

Morten står lige så urørlig som før, og det er som om tiden er frosset et øjeblik. Men så sætter han sig i bevægelse. Han begynder at gå, forbi mig og sætter så i løb og forsvinder ud i mørket.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige - hvordan kan han sige nej til mit tilbud? Ved han ikke, at det her var hans eneste og sidste chance for at vinde sin plads i klassen tilbage?

Jeg stirrer efter det sted, hvor mørket omfavnede Morten, og brøler af raseri:
"Så er du kraftedeme også selv ude om det!"

---


I badet. Det har været den nemmeste sag i hele verden at planlægge, hvordan vi skal have de to bøssesvin ned med nakken. Hvordan Morten for enhver pris skal holdes ude af fodboldspillet, og hvordan Jonas skal spilles og tackles, spilles og tackles. De skal da ikke tro, de slipper for det hårde spil, bare fordi de har valgt at svanse rundt.

Men den rasende følelse fra i går har stadig ikke forladt min krop. Som en tyr, der stirrer direkte ind i et blafrende rødt banner betragter jeg Morten stå og bade sin krop, mens vandet tordner og banker mod min hårde hud. Jeg trækker vejret hurtigere og hurtigere. Så klikker det for mig. Jeg ved ikke engang rigtig selv, hvad det denne gang er, jeg råber til ham. Jeg har det igen sådan, at det er, som om jeg træder ud af min egen krop og betragter mig selv sætte af og indhente ham. Gribe fat i Jonas og kyle ham i gulvet. Smide Morten ovenpå. Mase dem mod hinanden, igen og igen. Ind til jeg endelig føler, raseriet er lettet en anelse. Det var sateme dejligt.

Men så sker det. Jeg er på vej væk fra dem, så jeg ser først de andres chokerede blikke. Men da jeg vender mig om er de kraftedeme begyndt at kneppe rigtigt!

Jeg burde styrte over og sparke til dem. Jeg burde efterlade dem livløse i en stor sø af blod. Men det er nærmest, som om de er omgivet af lys, og ingen kan bevæge sig ud af stedet.

Det mest utrolige sker, når de rejser sig op på knæ, mens Morten i stigende tempo knepper Jonas. Som har fronten mod os. Jeg har aldrig bemærket ham før. Men der er noget på en gang skrøbeligt og dybt energisk over ham. Og hele hans ansigt udstråler ekstrem, liderlig tilfredshed. Pludselig er det, som om hans øjne låser sig fast på mine. De nærmest gennemborer min hjerne, så intense er de. Og det føles fuldstændig, som om det er mig, der er oven på ham, mig der er oppe i ham.

Til min skræk går det op for mig, at min pik står fuldstændig stiv ud i luften. Men så kaster jeg et blik til siden og ser, at flere af de andre allerede filer gevaldigt og med blikket stift rettet mod scenen. Som en robot vælger min hånd at gribe rundt om min pik, og køre op og ned. Mit blik kan slet ikke slippe den ufattelige måde, Jonas' krop vrider sig lystigt, og det lidenskabelige blik i hans øjne. Hurtigt efter genlyder hele baderummet af dyb stønnen da den ene efter den anden bukker under. Min egen orgasme bliver hængende i min pik i en evighed, hvor den sitrer vildere og vildere, inden jeg endelig skyder de sidste mange dages frustration ud i en fed, tyk stråle. Og Jonas bryder endelig vores øjenkontakt, da det frækkeste suk får ham til at klemme øjnene sammen, mens hans sperm flyver i den længste bue og klasker ud over min svedige brystkasse.

---

Vi er på færgen hjem til Sjælland igen. Stemningen er mildest talt underlig. Ingen har med så meget som et ord nævnt den besynderlige oplevelse i badet, og alle har enormt svært ved at sige noget, fordi de frygter at nærme sig emnet. Vores lærere er forbløffede og glade over den ændrede situation. Morten og Jonas er intet sted at se.

Vi har den der billige færgeløsning, hvor man sejler hele natten og sover i sin sovepose i et hjørne eller under et bord. Det er sovetid. Den her tur har i den grad skubbet hele klassens balance, og jeg føler mig slet ikke så sikker på mig selv eller min rolle længere. Selv om jeg ikke rigtig er i stand til at tænke klare tanker om det her, så kan jeg alligevel mærke, hvordan det kværner rundt i hjernen. Ikke mindst videosekvensen af Jonas' øjne i ekstase er sat på repeat. Inden jeg vil lægge mig til at sove må jeg lige være lidt alene, og jeg finder et hjørne af det udendørs dæk helt menneskeforladt. Her kan jeg skutte mig lidt i kulden og lade mit blik forsvinde i vandmasserne, der tonser forbi.

Men så går døren op og en mørk skikkelse kommer ud, ser sig omkring og bevæger sig ret direkte over mod mig. Tættere på kan jeg se, det er Michael Tange. Denne tur har i den grad også ændret ham. Han gemmer sig ikke længere. Han stopper et par meter fra mig, og jeg kigger lidt foruroliget på ham. Han har det underligste, nærmest feberagtige udtryk i sine smalle øjne. Så skubber han sin jakke lidt til side, og foran mig begynder han langsomt og meget tydeligt at massere sit eget skridt uden på bukserne. Det er, som om han i virkeligheden bedst af alle har forstået det nye, der er sket i vores klasse: At så længe man ikke omtaler det eller snakker om det, men kun handler - så kan man pludselig gøre hvad som helst. Jeg forholder mig nærmest slet ikke til det. I stedet knapper jeg mine jeans op, og lader min pik vokse op ud i den kolde havluft. Og som en blodsugende flagermus lader den mørkklædte, ludende fyr sin mund sænke sig forbløffende langt ned over den. Jeg lukker øjnene, lægger hovedet tilbage og ser Jonas for mig.

---

Jonas. Den lille blege, spinkle nørd har besat mine tanker. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad det er, men det er, som om jeg altid tænker, bare lidt, på ham. Jeg går ud fra, at man nu må kunne kalde ham og Morten kærester, nu her hvor vi er hjemme igen. De går meget sammen. Men ellers spiller de rimelig problemfrit ind i klassens nye uskrevne regel: At hvad man ikke taler om eller viser - det findes ikke. Men billederne af ham kværner fortsat rundt i min hjerne.

Men hvis det er det, der skal til, for at jeg kan få ham ud af mit system - så må det jo være sådan. Jeg er vant til bare at tage, hvad jeg vil have. Jeg følger efter ham en eftermiddag ned af skolens korridorer. Og ud for handikaptoilettet griber jeg ham og flår ham med ind og låser døren. Alene ved at tage ham i skridtet kan jeg løfte ham op mod væggen og holde ham fast ved at støde mit underliv mod ham. Så flår jeg hans skjorte op og afslører hans skinnende spinkle krop. Men en enkel forsigtig hånd holdt mod min brystkasse får mig til at stoppe og sætte ham ned. Til min egen overraskelse. Der står han og kigger mig forsigtigt og afvæbnende ind i øjnene. Hans hånd mærker jeg pludselig nede på mit lår, hvor den mærker min piks dunkende bane under buksestoffet. Han skælver en lille smule, og så siger han:

"Kom hjem til mig i aften." Og så går han.

Jeg har været ved at droppe det mange gange. Jeg er så underligt nervøs. Hvis Morten og Jonas vil tage en eller anden hævn - så er dette deres chance. Så det er tåbeligt af mig at møde op. Men nu står jeg uden for huset. Der virker mørkt, og ingen bil, så hans forældre er vist ikke hjemme. Jeg trækker vejret dybt...og ringer på.

Da han åbner døren bliver jeg nødt til at gispe. Han står i døråbningen helt nøgen. Kigger ned i jorden, forlegent, men glad for at vise sig frem alligevel. Og måneskinnet får hans hud til at se ud, som om den er lavet af sølv. Han rækker bare ud og tager min hånd, som er dobbelt så bred som hans, og fører mig indenfor.

Der er kun månelyset på hans værelse, der glider ned ad hans krop og belyser rummet. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal, så jeg bliver bare stående midt i det hele. Han begynder at klæde mig af. Min jakke. Løfter min T-shirt over hovedet. Knapper bukserne op og trækker dem ned. Lader mine underbukser glide ned. Og så står jeg der nøgen som ham og strutter. Føler mig kæmpe, og han er lille bitte. Han kigger på mig, som var jeg en imponerende statue. Og jeg kigger på ham som var han et kunstværk så spinkelt og fint, at man er bange for at komme til at ødelægge det. Så går han over til sit bord og taget noget fra en tube i sine hænder. Lige så alvorligt kommer han tilbage, og det giver et gib i mig, da han lægger begge sine hænder omkring min pik, og begynder at smøre den ind. Hans hænder på pikken føles som noget, jeg aldrig har prøvet med nogen tøs før. Det føles vidunderligt, og næsten smukt.

Pludselig kan jeg bryde tilstanden, og jeg ved, hvad jeg skal. Jeg lægger min brede næve på hans lille numse, og han læner sig velvilligt fremover og venter på mig. Jeg går om bagved ham, og prøver at finde det rette sted at sætte pikhovedet for. Hans ene hånd kommer og hjælper til - og med et lille skub markerer han, at jeg kan skubbe til. Det er ikke fordi, den ikke kan komme ind - men kun ganske langsomt udvider han sig til at kunne tage min omkreds. Men han siger ikke en lyd. Med en fantastisk følelse af at blive omfavnet glider hovedet indenfor. Og så kan jeg millimeter for millemeter liste mig op. Det er så stramt, at jeg hele tiden tror, den ikke kan komme længere - men han er utrolig stædig. Han bliver ved med at presse sig mod mig og langsomt, langsomt finder han plads til mig.

Og nu kommer en fantastisk tid, som jeg ingen tidsfornemmelse overhovedet har af. Det føles, som om vi svæver i et tidsløst univers. Han bevæger sig på den mest utrolige måde ned over min pik igen og igen, og fordi han er så stram og fræk, får jeg hurtigt brug for at komme. Men så stopper han mig. Det har jeg aldrig givet nogen lov til før. Men jeg kan ikke nænne ikke at give ham lov til hvad som helst. Vi skifter stilling, og sådan fortsætter det. Jeg knepper ham i en endeløs række af stillinger, og hver eneste indtager han lige så stille og næsten underdanigt som den forrige - men der er ingen tvivl om, at han bestemmer det her! Han siger næsten ikke en lyd, når jeg tordner min pik som et stempel op i ham og pruster og stønner, og bønfalder ham, om jeg ikke nok må komme. Til sidst ligger ham på ryggen på sengen med benene tæt viklet om mig, mens jeg igen og igen kaster mig ned mod ham. Hans hænder søger ned over min ryg, og han kan nå helt ned til mine balder, og så mærker jeg en helt ukendt følelse. Han små fingre har søgt ind mellem mine balder, og nu kærtegner han åbningen der! Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig er den mest ekstreme orgasme over mig i det samme øjeblik, han stikker en enkelt finger ind. Hele min krop skælver og er ved at falde fra sig selv i et stort kaos. Jeg brøler et urskrig fra bunden af min krop, og sprøjter og sprøjter langt oppe i ham. Og klasker sammen oven på ham.

Men han har ikke fjernet sin finger. Det er utrolig underligt, men jeg har heller ikke lyst til, at han skal fjerne den. I stedet begynder han at lege mere med den. Min krop bliver fyldt med en helt ny lystfølelse - selv om jeg for første gang i mit liv føler, at min pik ikke kan mere. Så skubber han mig til siden, og rejser sig op - går over til bordet igen. Tager creme i hånden igen og begynder at smøre sin egen pik ind. Men...han havde da ikke tænkt sig...? Da ikke på mig! Men jeg er for udmattet til at fornægte han noget som helst. I stedet spreder jeg velvilligt benene. Jeg ligger på ryggen, og ser han trone sig op mellem mine ben. Et sekund ligner han Morten i teltet. Så mærker jeg spidsen af hans lille pik...åh gud, det er utroligt...han er inde i mig. Jeg er ved at blive kneppet af ham! Hans pik kommer hurtigt i gang med at bevæge sig. Det føles så perverst - jeg bliver kneppet! Knep mig! Knep mig! Jeg skriger det til ham, og den lille krop sitrer mellem mine ben. Hans pik knepper min røv, er inde i mig, jeg vrider mig hektisk og kaster mig rundt i sengen, han er over mig - en rigtig mand. Tag mig - sprøjt i mig, nu!
Han kollapser. Og kravler op på min mave.

For første gang i mit liv gør jeg dette: Jeg kigger min sexpartner i øjnene. Jeg smiler lykkeligt. Mine læber møder hans.


----------------------------------

Skriv en kommentar, hvis du har lyst ;o)
Annonce
Kommentar

Navn:Fyr93
Dato:03/10 2014
Super fed novelle :-)
 
Navn:Erik A.
Dato:10/10 2014
Fantastisk , varm, dyb ægte, ungdom, virilitet,underholdning ... novellen bliver som din novelle læst af min Apple som gør det til et liderligt hørespil.... Meget både varm men også realistisk fornemmer man miljøet og tiden .... en stor oplevelse, det er en kvinde der læser op på min Apple hvilket giver en ekstra demention.... Jeg bliver godt underholdt, vel også opstemt, men det er blot et forspil til en ny novelle ... TAK for en fed oplevelse Erik A. Stjernen her * er til sex stjerner det er dine noveller også ... Mums