Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Kostskole i –Sydamerika

Karakter: 4.6/9
Visninger: 5705

Af: Oleole13.

Læs flere noveller af:
» Oleole13.

Skriv til:
» Oleole13
Tags: Unge, Gruppesex, S/M & Fetish, Analsex, Aldersforskel og Skolesex
Annonce
Annonce
Annonce
Kostskole i –Sydamerika Kapitel 1
Kostskolen, hos idrætslærer Smidt

Personer: John og idrætslærer Smidt, en elev Piere.

Der lå jeg på knæ på sofabordet i samlingsstuen, Røven godt i vejret og nosserne snurret sammen med et tyndt bomuldsreb, så de dels var tydeligt skilt ad, dels presset ud og ned, så huden sad stramt og glinsende over hver af dem. De havde fjernet butpluggen fra røvhullet, så det stadig kun var halvt lukket, og så gik de 20 knægte i det hus, som det var meningen, at jeg skulle styre, på skift frem til 3-meterpletten, hvorfra de så skiftevis rettede deres kramper mod røvhullet og nosserne. Fem gange, var det blevet bestemt, skulle de skyde. Første runde mod røvhullet. Når alle 20 havde skudt, gjaldt næste omgang så nosserne. Det var altså i alt 100 skud mod røvhullet og 100 mod nosserne, og jeg kan godt sige, at det er meget, når der ved hvert skud, som ramte plet - og det gjorde langt de fleste - gik et jag af smerte gennem kroppen, og det jo mere jo mere ømme og opsvulmede de ædlere dele blev. Nosserne var der ikke så meget at tænke på, de skulle bare rammes, og de skiftedes pænt mellem at ramme den venstre og den højre. Røvhullet derimod, bød på flere muligheder, især i begyndelsen. Der kunne man vælge mellem, om man ville prøve at ramme lige ind i det stadig halvåbne hul, eller om man ville koncentrere sig om at ramme røvlæberne. Hvorfor var det mest i begyndelsen? Jo, for når de ramte lige i plet, og det vil sige ind på ringmusklen og enkelte gange endda længere ind, så gjorde det dels ekstra ondt, og dels blev krampen jo derinde. På den måde blev hullet efterhånden fyldt ud, og hvis de næste så bare ramte ind i de fastsiddende kramper, så mærkede jeg jo ikke noget. Til gengæld fungerede kramperne i hullet på den måde, at hullet ikke lukkede sig, hvilket ville sige, at røvlæberne var delvis spændt ud, og derved frembød de et endnu lettere og fristende mål for krampeskytterne.
Og det var ikke første gang, jeg lå i den situation, men nu hvor jeg havde været her i 3 måneder, var det første gang, de var oppe på fem omgange.

Hvordan var det kommet så vidt? Og hvor var det, jeg var havnet?

Jeg har fortalt i ”Breve fra en landflygtig” (kan du ikke huske dem, eller har du ikke læat dem, så læs dem, de er ret gode ), at da jorden begyndte at brænde under mig på Vestre Skole og i byen derhjemme i Danmark, måtte jeg flygte. I to år havde jeg levet af at underviser nogle få danske og enkelte andre nordiske børn og unge, og så arrangeret såkaldte kulturelle events for nordiske pensionister i et område i Sydeuropa. Det var efterhånden blevet ret kedsommeligt, så jeg havde fundet denne stilling på nettet, hvor man et sted i Sydamerika søgt en lærer til dels at undervise i forskellige fag på engelsk, dels være ansvarlig for et af skolens fire huse. I hvert af husene boede der 20 elever, i de to af dem elever fra 11 til 14 år, i de to andre elever fra 14 til 17 år. Det var i et af de sidstnævnte, man manglede en lærer. Eleverne var dels knægte, som havde gjort sig så umulige derhjemme og eller i deres skoler, at de var blevet sendt til denne kostskole, dels unge, der havde været involveret i lettere kriminalitet eller overfald på mindreårige, så de var også blevet stuvet af vejen, for ikke at havne i retssystemet.
Det var godt 2 måneder inde i skoleåret, og hvorfor den forrige lærer var rejst, stod lidt uklart for mig efter samtalen med rektor, som han kaldte sig og efter præsentationen for de øvrige fem lærere, hvoraf de tre lige som jeg også havde ansvaret for et hus. Så var der yderligere en del personale, det var jo en kostskole, så der var kok og øvrigt køkkenpersonale, og så en til at have opsyn med den indvendige rengøring, som drengene ellers skulle lægge arbejdskraft til, og en, en slags gartner, til at lede det udendørs arbejde.

Efter mødet var jeg blevet inviteret over i det andet hus for 14 til 17årige. Det var idrætslæreren, der havde opsyn der og tillige sin lille lejlighed, nøjagtig lige som min. Man gjorde meget ud af den fysiske træning på den skole, og denne lærer var en høj, sort, velbygget og muskuløs fyr. Da jeg mødte ham her første gang, var han foruden sokker og træningssko kun iført en af de her brydertrøjer, med kun et par stropper over skulderen og meget vie ærmegabe, så man det meste af tiden kiggede ind til hans fremtrædende brystvorter og de kulsorte hår på brystkassen. Og så havde han et par tynde og ret stramtsiddende sportsbukser på, som mere fremhævede end skjulte den temmelig fede pik, som lå hen over det ene lår. Helt tydeligt havde han hverken trusser eller jock-strap på til at holde styr på det velvoksne tilbehør.
Så snart vi var kommet ind i hans hus, sprang alle knægtene op og stod ret, og han brølede, at dette var mister Jensen, som skulle overtage det andet hus, og alle knægtene svarede velkommen mister Jensen i kor.
Så råbte han: Piere, te til os!
Og så marcherede han ind i lejligheden med mig lidt usikkert i hælene.
Lejligheden, ja lejlighederne, bestod såmænd kun at to rum, en stue som var udstyret med en sofa og en lænestol og et arbejdsbord. Det andet værelse var soveværelset, og så var der bad og toilet og et lille tekøkken, hvor den nævnte Piere straks var gået i gang med te-fremstillingen.

Smidt, som idrætslæreren hed, smed sig i lænestolen og gjorde tegn til mig om at slå mig ned i sofaen.

Sig mig, sagde han, fortalte rektor noget særligt om, hvorfor den forrige lærer var stukket af?

Næh, svarede jeg ikke noget særligt, han sagde bare, at han var rejst.

Var rejst! brølede Smidt af grin, ja det tør siges, han stak af med halen mellem benene i nattens mulm og mørke, og med sig havde han et par voldsomt opsvulmede nosser, og et røvhul så slapt som en kokusse. Næh, han duede heller ikke til det her job. Der skal hår på brystet, og så gælder det om, at du lige med det samme får gjort klart for knægtene, at det er dig, der bestemmer, ellers risikerer du hurtigt at ende lige som han. Det er ikke Vorherres bedste børn, vi har her, men med den rette opdragelse, kan vi måske få lavet ordentlige mandfolk ud af dem, Ikke sandt Piere, sagde han, og gav samtidig knægten, der var ved at sætte bakken på sofabordet et hårdt slag på den ene røvballe.

Han klarede at få sat bakken uden at spilde, rettede sig straks op og stod ret og sagde, javel sir uden at fortrække en mine.

Smidt tog en slurk af teen, inden han spruttede det meste ud igen.
Hvad fanden er det her, Piere, der er for meget mælk i, hvornår får du lært det? Jeg prøver at banke noget opdragelse ind i dig, men se, om det virker. Vi må nok hjælpe det lidt yderligere på vej, sagde han, rejste sig og pegede på ryggen af lænestolen.

Piere kendte åbenbart rutinen. Uden et ord trak han sine lyseblå sportsbukser ned, jeg nåede lige at bemærke, at han heller ikke havde noget under. Så lænede han sig over stoleryggen, mens Smidt havde taget det kraftige bælte ned fra vægge, Så faldt der i hurtig rækkefølge fem hårde slag over den højt løftede og udspændte røv.

Efter hvert slag udstødte Piere først et lille suk, så sagde han ganske højt: Et, tak sir!, så på samme måde to og så videre.
Smidt hængte uden et ord bæltet op igen, og nu bemærkede jeg, at der hang en række bælter af forskellig bredde og tykkelse som en slags udsmykning på væggen.

Efter igen at have trukket bukserne op over en brændende røv og en nydelig pik, tog Piere uden et ord Smidts tekop, bar den ud i køkkenet og vendte tilbage med en forhåbentlig mere tilfredsstillende blanding.

Du skal være over dem med det samme. Ingen slinger i valsen. Jeg bliver sgu lidt ked af det, når jeg ser, hvordan de knægte derovre tager magten fra deres lærere. Sidste år sled de fem lærere op. Du ser ud til at være en rar fyr og i god form, så lad dem ikke få dig ned med nakken

Mens han sådan snakkede løs, sad han med spredte ben, så ikke bare den fede pik, men også de velvoksne klunker stod tydeligt aftegnet i de hvide bukser. Jeg prøvede virkelig at lade være med at kigge på det indbydende og truende syn, men da det var det, der var placeret lige i mit synsfelt, så kunne jeg ikke undgå hvert andet øjeblik at lade øjnene hvile et kort øjeblik på det skræv.

Hvorfor havde jeg søgt og nu altså fået denne stilling? Jo, arbejdet med de gamle pensionister var begyndt at kede mig, og de børn, jeg underviste, ja, det var mest kun børn. En sjælden gang var der i nogle måneder en eller to større knægte, men det var slet ikke nok til mine fantasier.

Mine fantasier? Hvad skulle det sige? Jo, jeg tænkte hele tiden tilbage til de sidste måneder der på Vestre Skole, på Jonas, på Mikkel og ikke mindst på Martin, og så også på ham bissen Brian og hans bande, ja faktisk ikke så helt lidt. Næsten hver aften og noget af natten med, sad jeg og kiggede på de gamle billeder og på de film, som de havde optaget den gang, hvor Jonas havde taget magten over mig. Og hver aften sprøjtede jeg min liderlige sperm mindst en gang, når jeg sad og drømte mig tilbage blandt de store potente drenge. Selvfølgelig havde jeg også andre billeder på min maskine, flere tusinde, som jeg havde fundet på nettet, og en ikke ringe del af dem viste fyre, der blev bundet, pisket og ikke mindst voldbollet – og så de historier, jeg også fandt på nettet!
Derfor havde det også været nødvendigt for mig at skrive de breve til Martin, som jeg senere lavede lidt om, så de ikke var helt så private, men først til Martin, som var så ked af, at jeg var forsvundet. Jeg havde også lært mig at manipulere med billeder, og derfor havde jeg efterhånden gjort nogle af pikkene endnu større, end de var i virkeligheden – og måske mærkeligt nok eller måske ikke så mærkeligt først og fremmest Brians og hans bandes. Drømmen om, hvordan det var første gang at blive mundkneppet af Brian om aftenen den sidste skoledag, og hvordan det var at ride Omars monsterpik hjemme på mit eget gulvtæppe, kunne virkelig få safterne til at stige. Var det på den baggrund så ikke nærmest vanvittigt, at jeg havde søgt den her stilling? Jo, måske og så måske ikke!

Du skal sørge for, sagde Smidt, mens han rettede lidt på sin pik og samtidig kløede nosserne, du skal sørge for, at der er forskel på, hvor du bestemmer, og hvor du lader knægtene passe sig selv og deres hakkeorden. Der skal være forskel på, hvad de kan tillade sig inde i huset i de fælles områder, stue, bad og toiletter og fitness-rummet, og så hvad de laver på deres værelser og udenfor. Bland dig ikke i det, det er bare et godt råd. De er så fyldte af hormoner og sperm, at det ikke nytter noget, at ville holde det tilbage eller prøve at tæve det ud af dem. Lad dem have al den sex, de vil, på deres værelser og så udenfor, ikke mindst ovre i skoven. Men de skal holde sig fra de små drenge i de andre huse, og det har dine knægte haft lidt svært ved, og det giver en masse ballade.
Havde jeg set rigtigt? Var hans pik ikke blevet både længere og tykkere, mens han fortalte om knægtenes sexudfoldelser? Min egen pik havde i hvert fald ladet høre fra sig. I al stilhed, forstås, men havde jeg ikke haft trusser under de lange sommer lærredsbukser, så ville man nok havde kunnet se både den forstørrede bule og en våd plet, men som det var, tror jeg ikke, at Træner Smidt lagde mærke til noget, ligesom jeg heller ikke troede, at han havde lagt mærke til min interesse for, hvad han havde at byde på.
Hvor dum kan man være?

Fortsættes

Til læserne: det er nogle år siden, jeg skrev mogle kapitler om Johns oplevelser på kostskolen. Det var meningen, at der skulle være mere end de fem kapitler, som jeg efterhånden vil uploade, men det blev aldrig til mere, så nu får I, hvad jeg har.
Annonce
Kommentar

Navn:Bijens
Dato:19/05 2014
som sædvanlig når du skriver - spændende og liderligt - jeg kan slet ikke vente på fortsættelsen mvh Jens