Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Min Renegado.

Karakter: 3.8/8
Visninger: 4433

Af: renegado.

Læs flere noveller af:
» renegado.

Skriv til:
» renegado
Tags: Unge, Offentligt, Gruppesex, Oralsex, Analsex og Skolesex
Annonce
Annonce
Annonce
Hvem er han egentlig, min Renegado? Jeg spørger kun, sådan ud i luften, fordi jeg så tit selv har undret mig over det. Jeg er aldrig rigtig blevet klog på det. Hvilket nok er den eneste grund til, at jeg er blevet ved med at kende ham alle disse år. Man er så uendeligt forelsket i idéen om, at man en dag fatter ham til fulde. Man bliver vred på ham, forvirret over alting - og når han kalder, så kommer man. Jeg kender heller ikke rigtig nogen, der ikke er fuldtændig charmeret, når han taler til dem på den der måde, som om han fuldstændig gennemskuer dem og gennemborer dem.

De fleste vil gerne have sex med Renegado, og Renegado vil gerne have sex med de fleste. Men det er de færreste som får mere. En enkelt gang har jeg troet, jeg er én af dem, der får mere. Oftest ved jeg, at jeg ikke gør. Og alligevel drømmer man.

Renegado er guddommelig. Han kan ligne en vred lille dreng, han kan forvandle sig til en maskulin og dominerende løve i sengen, han kan smile til dig, så du smelter og sætte ild til dig, så du eksploderer. Han har den krop, alle drømmer om at få, uden nogensinde at have brugt et sekund på at passe på den.
Renegado er også en djævel, som tager hvad han vil have uden at give noget tilbage. Som kan overtale dig til at gøre hvad som helst, som han har brug for - og lade dig tage alt skraldet.

Meget ofte vil du ønske, han ville forsvinde langt ud af dit liv. Og oftere ville du ønske, han lå mellem dine ben.

Jeg har stort set kendt ham det meste af mit liv - vi gik i børnehave sammen. Så han har været der altid, helt fra før jeg rigtig kan huske sammenhængende erindringer. Men jeg kan huske fra dengang, at jeg var helt vild med ham - jeg ville have, han skulle være min bedste ven, og jeg rendte i hælene på ham hele tiden. Jeg tror ikke, han havde det på samme måde. Nogle gange var han irriteret over, at jeg altid var i vejen for ham, og andre gang tolererede han det, når han kunne bruge mig til noget - hvis han kunne slippe for at få skældud af pædagogerne ved at få mig til at gøre noget forbudt i stedet. Jeg gjorde det selvfølgelig, med hjertet oppe i halsen, og tog skraldet. Og hadede det. Jeg er ikke som ham. Når pædagogerne skældte mig ud, blev jeg ulykkelig og græd. Men når det var ham, det gik ud over, så stod ham bare og smilede skævt - så pædagogen blev mere og mere rasende. Men det endte altid med, at han før eller siden fik dem til at smile, og så faldt det hele til jorden. Det er stort set umuligt at være vred på Renegado i mere end 10 minutter ad gangen.

En af yndlingslegene dengang var, at 'gemme sig i puderummet'. Det var sådan set helt uskyldigt og svarer stort set til at lege læge. Det handler om at gnubbe sig op ad hinanden og undersøge hinanden, sådan som børn nu gør. Det eneste problem var, at Renegado havde lyst til at gemme sig i puderummet med alle i børnehaven, både pigerne og drengene, mens jeg kun havde lyst til at gemme mig med ham. Og jeg blev vred og ked af hver gang han gemte sig med en anden. Men max i 10 minutter.

Det var også helt typisk - også for hvordan tingene skulle blive senere hen, at når pigerne ville lege 'far, mor og børn', så var det altid Renegado, de ville have til at være 'far'. Også selv om han faktisk var ret modbydelig mod dem i legen - fik dem til at gøre alting for ham og få hele verden til at dreje sig omkring ham. Han tyranisserede hele familien i legen - og alligevel var det ham, de trylede om at være 'far' også næste gang.

I de første mange folkeskoleår, før vi kom i puberteten, legede vi altid sammen. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg fik lov til at være hans ven alle de år. Jeg tror, det var fordi jeg var den eneste, som altid tilgav ham lige med det samme. Alle andre blev vrede og skældte ham ud indtil de endelig tilgav ham kort tid efter. Men jeg havde opgivet at vise det, når jeg blev vred, så jeg accepterede det hele. Jeg tror, det var derfor, han holdt ved mig - jeg var meget nemmere at være sammen med.

Alle vores lege de år handlede på en eller anden måde om at tage tøjet af. Det kom selvfølgelig fra Renegado, som på én eller anden måde var enten så rastløs eller så meget et naturbarn, at han simpelthen ikke orkede alt det tøj. Det startede som regel med, når vi kom hjem til ham, at han fik det varmt og tog blusen af. Og enten blev jeg solidarisk og fik det også varmt, eller også udviklede det sig til en brydekamp, hvor det galdt om at hive tøjet af hinanden. Eller vi hoppede på trampolin i deres have og fik det så varmt, at vi måtte smide tøjet. Eller vi svømmede i deres pool uden badebukser. Uanset hvad, så endte det i hvert fald altid med, at vi rendte nøgne rundt i deres hus og have og legede.

Det var nogle af de bedste år i mit liv.

Vi legede altid hjemme hos ham. Det var nemmere, fordi deres hus var så stort og havde alting. Og hans forældre var aldrig hjemme. Jeg kan faktisk næsten ikke huske rigtig at have mødt dem.

Men i løbet af sjette klasse begyndte det at gå galt. Han gad næsten aldrig lege længere, og jeg fornemmede, at han søgte efter noget andet. Jeg lagde mærke til, at han prøvede at komme til at hænge ud med nogle af de større drenge, men i starten gad de ham ikke rigtig. Det passede ham ikke, han var ikke vant til ikke at få sin vilje. Det gjorde ham mere vred, og det gjorde, at han helt begyndte at ignorere mig.

Jeg blev naturligvis fortvivlet og vred og vidste slet ikke rigtig, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg kendte ikke til andet end at tilbringe min tid sammen med ham, så det blev jeg sådan set ved med - bare på afstand. Jeg sørgede for altid at holde mig i nærheden af ham og holde øje, men sørgede samtidig for at holde mig til mig selv. Det viste sig, at jeg faktisk var lidt et naturtalent til at gå i et med tapetet - det var let for mig ubemærket at blive ved med at holde mig i hans nærhed, selv om jeg ikke var sammen med ham.

Jeg ved ikke helt, hvornår det lykkedes ham at knække koden. Men på et eller andet tidspunkt gik det i hvert fald op for ham, hvad det er for en magt, han har over andre mennesker, og hvordan han skulle udnytte den. Han begyndte at føre det ud i livet i 7. klasse, og det var derfra, han begyndte at blive direkte farlig. Det var sidst på en skoledag, hvor han pludselig så på sit ur og begyndte at gå ret bestemt gennem skolegården. Jeg var selvfølgelig straks klar til at følge efter, men holdt mig lidt tilbage, så det ikke var for åbenlyst, at jeg fulgte efter. Jeg så, at han gik skråt hen over gården mod bagindgangen til gymnastiksalens bade og omklædningsrum. Straks han tog i døren og gik ind fulgte jeg efter over til bygningen. Vinduerne der ind til var højt nok oppe til, at man ikke bare lige kunne kigge ind, men alligevel lave nok til, at man kunne hvis man stod på noget, fx den mælkekasse, der behændigt nok lå der i forvejen - sikkert fordi nogle drenge havde luret på pigerne.

Jeg kom op og kiggede meget forsigtigt ind gennem vinduet, så han ikke så mig derinde. Det viste sig, at der var en masse fyre derinde - det var 10. klassen, der lige havde haft gymnastik i sidste time, og nu var de i bad og ved at klæde om. Det virkede slet ikke som om, der havde forholdt sig til, at han var kommet derind - dem i de mindre klasser er jo altid bare luft. Jeg kunne se på ham, at han lod som om, han bare skulle bruge toilettet, så han låste sig derind. Imens kiggede jeg fascineret. På det tidspunkt var jeg selvfølgelig blevet opmærksom på sex, men jeg havde aldrig rigtig tænkt på, at mine følelser for Renegado havde noget med sex at gøre, eller at jeg på den måde kunne være til fyre. Men 10. klassesfyrenes store og fuldt udviklede kroppe hev alligevel mine øjne til sig, og jeg kunne slet ikke få øjnene fra deres store pikke, der hang dér og gyngede tungt frem og tilbage, når de gik rundt.

Havde det været i dag, havde jeg helt sikkert allerede gjort samme opdagelse på internettet for længe siden, men husk, at dengang spillede vi stadig computer på SEGA-maskiner...

De store drenge blev efterhånden færdige og gik deres vej, og tilbage var kun den største af fyrene og den mest populære, som havde været længe om det - man kunne se, han ejede hele verden, på det tidspunkt i hans liv, og han behøvede ikke at skynde sig for nogen.

Så kom Renegado ud. Han lod stadig som ingenting. Jeg kunne intet høre gennem vinduet, men jeg kunne se, han spurgte ham om noget, sikkert noget dagligdags og måske rosende til den store fyr (jeg kan ikke længere huske hans navn). Og måske fordi de andre drenge var gået, så svarede han tilbage, om end noget kort. Renegado satte sig hen på bænken og talte videre og talte frem og tilbage med fyren. Jeg ved jo ikke, hvad de havde talt om, men pludselig skete det. Renegado gik på knæ og med et urimeligt frækt blik i øjnene tog han fyrens pik i munden. Først gav det et spjæt i ham, og jeg kunne se, at hans første tanke var, at hvis der kom nogen ind gennem døren nu, så var hans liv slut. Men han trak sig ikke væk - faktisk begyndte han ret hurtigt at lukke øjnene og slappe af i kroppen. Sandsynligvis har hans krop været så teenagehormonfyldt at følelsen fra berøringen straks overdøvede hans angst.

Jeg var målløs. Min egen lille drengepik havde længe været tændt, men nu var den lige ved skubbe mine bukser ud af form. Mine øjne klistrede til det punkt, hvor fyrens pik gled frem og tilbage i Renegados mund, og hver gang den blev synlig kunne jeg se, at den var vokset. Det var ekstremt så stor, den kunne blive, og den kan kun være kommet helt ind i hans mund hver gang, hvis den var gledet helt ned i halsen på ham.

Selv om det føltes, som om tiden var gået i stå, så kan der ikke have været gået længe. Pludselig sitrede hele fyrens krop, og det så ud som om, han var ved at miste balancen. Renegado holdt sit greb om pikken med læberne nogle sekunder endnu. Så rejste han sig og kastede et enkelt frækt blik på fyren, før han forlod rummet. Jeg nåede kun lige at kaste mig rundt om hjørnet af bygningen, så han ikke så mig.

Eftermiddagene i omklædningsrummet blev et ritual. Renegado gik ind og jeg stod på mælkekassen og holdt øje. De første par gange var det bare fyren fra sidst, der var derinde. Renegado suttede altid hans pik af, men jeg bemærkede, at Renegado også fik mere og mere af sit tøj af. Jeg stirrede glubsk, for det var længe siden, jeg havde set ham nøgen. Første gang, han var helt nøgen, var en fest for mine øjne. Han havde fået hår på pikken på en vildt lækker måde, og hans pik stod helt stiv. I 7. klasse var den allerede næsten lige så stor som den pik, der pumpede ind og ud af hans mund.

En eftermiddag var der pludselig to andre fyre, som blev tilbage efter gymnastik sammen med den første fyr. De så nervøse og utilpasse ud, men de slappede hurtigt af, da Renegado suttede dem af på række. Så rejste han sig op og talte til dem, og først så de lidt røde ud i hovederne. Men da han begyndte at sutte den første af fyrene igen, var der én af dem, der tog mod til sig. Han gik om bag Renegado, førte sin pik hen til hans hul og maste sig op i ham. Jeg var ved at komme i bukserne. Jeg kunne ikke se så meget som en skjult tegn på, at det havde gjort ondt på ham.

Flere og flere store drenge sluttede sig til eftermiddagene i omklædningsrummet, og jeg var et grådigt vidne til, at Renegado gav dem alt det, de ikke kunne få hos de kostbare piger.

Og han fik det, han ville opnå. Ingen (bortset fra mig) kunne rigtig forklare hvorfor, men der skete det helt usandsynlige, at de store drenge begyndte at acceptere ham i deres gruppe i skolegården.

Kun jeg kendte hans hemmelige metode. Renegado virkede begejstret for alt det, det kunne give ham, og han begyndte at anvende sit nyfundne magtmiddel uhæmmet.

Han behøvede aldrig komme til konfirmationsforberedelse og i kirken, og kun jeg havde været vidne til, da jeg havde gemt mig i kirken, at præstens lille lyserøde pik under hans store mave havde boret sig som en lille prop op i Renegado. Også kun jeg så hvordan præstens hænder rystede, da han han skulle velsigne og konfirmere Renegado i sit pæne tøj, på knæ foran præsten nogle måneder senere.

Og Renegado begyndte at få væsentligt bedre karakterer i flere og flere timer, hos nogle lærere, der var synligt nervøse omkring ham. Renegado lod sig ikke mærke med noget. Det fortsatte op igennem de store klasser.

Det er jo ikke, fordi jeg tror alle disse fyre og mænd alle sammen er bøsser. Men på én eller anden måde tilbød Renegado dem noget, de ikke kunne få så nemt andre steder, og som de allesammen blev narkomaner af.

Det er svært at forklare, hvordan jeg havde det. På den ene side var Renegado kilden til, at jeg kunne være vidne til en lang række utrolige sexscener. På den anden side var det som om, der var et eller andet inde i mig, der gik mere og mere i stykker, hver gang han gik på knæ foran nogen, der havde noget spændende at tilbyde ham i bytte. Jeg kunne ikke se, det påvirkede Renegado - måske blev han en smule mere hård at se på, lidt sammenbidt. Det var som om jeg overtog al den nerveslidte nervøsitet, som Renegado burde have fået af alle de overgreb.

En aften kunne jeg ikke mere. Jeg var hjemme hos mig selv - også jeg havde isoleret mig mere og mere gennem de sidste år. Først opdagede jeg det slet ikke - at jeg græd. Det var som om tårerne gled ud af sig selv og gjorde min skjorte helt våd. Og det ville ikke stoppe igen. Jeg havde været ked af det så længe, og nu ville det alt sammen bare ud. Jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg kunne stoppe det, og jeg ved ikke engang, om jeg havde lyst. Jeg kunne slet ikke tænke klart. Jeg tog bare min vindjakke på og løb ud i mørket. Jeg løb og løb afsted helt uden en plan, og det var først, da jeg var i kvarteret, at det gik op for mig, at jeg var på vej hjem til ham.

Jeg ringede på. Der var ret mørkt. Tydeligvis var hans forældre ikke hjemme. Da han åbnede døren, så han først på mig, som om han slet ikke rigtig kunne kende mig. Så dukkede der en eller anden form for genkendelse op i hans ansigt, og han så mine tårer og bad mig om at komme indenfor.

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Jeg var helt tom i hjernen - jeg vidste jo ikke engang rigtig, hvorfor jeg var kommet derhen. Det var helt mærkeligt pludselig ikke at være hans hemmelige skygge mere, men rent faktisk være der rigtigt.

Der var længe stille. Han kiggede på mig. Jeg kunne ikke finde ud af, om det var med nysgerrighed eller med en lille smule irritation. Jeg følte, jeg trængte til at lukke øjnene, skrue tiden tilbage til de gamle dage.
Derfor tog jeg min bluse af, så jeg stod med bar overkrop foran ham. Det føltes på én gang mærkeligt og som det helt rigtige at gøre. Igen var hans ansigt tomt, jeg kunne ikke se, om han var overrasket eller ligeglad.
Nu var jeg i gang. Jeg spændte mit bælte og åbnede mine bukser. Jeg tog bukserne helt af og mine sokker. Så tog jeg mine boksershorts af også, og stod så helt nøgen dér foran ham, som et slags ekko fra vores mange eftermiddage, da vi var små.

Renegado blev stående lidt foran mig. Så tog han mig i hånden og tog mig med ind til hans seng. Alt det næste var, som om nogen hurtigt spolede gennem scener i et manuskript, der var blevet skrivet om os for længe siden, men som vi havde ventet alt for længe med at gennemspille.
Han begyndte at åbne sit bælte, mens jeg åbnede alle knapperne på hans skjorte. På et øjeblik var han nøgen, og hele hans gude-smukke markerede krop lå mellem mine ben og skinnede mod min lyse hud. Jeg spreder automatisk mine ben for ham og griber ned og mærker hans vidunderlige pik, som jeg styrer direkte op til mit hul. Jeg vil være en gave til ham. Jeg har ikke prøvet det før, men jeg er ligeglad - jeg vil have, at han har mig. Han er forbløfende blid, da han støder imod mig og helt langsomt glider ind. Et eller andet sted registrer jeg da, at det også gør ondt, men det kan jeg slet ikke forholde mig til lige nu. Jeg forholder mig til, at han er inde i mig, jeg mærker, at han er så tæt på, som noget menneske kan komme. Jeg fotograferer dette øjeblik af lykke og klistrer det fast i min hjernebarks fotoalbum.

Han kigger på mig med et vidunderligt udtryk i øjnene, han kører frem og tilbage ind i mig, jeg mærker ham og nyder ham, ind til jeg endelig mærker ham skyde sig langt op i mig og falde sammen over mig.

Jeg slutter mine arme og ben rundt om ham og holder ham fast, mens han endnu er inde i mig. Så mærker jeg, at han begynder at skælve. Ikke på samme måde som lige før, men som når man græder og det virkelig kommer indefra. Jeg holder ham bare fast, lader han skælve, mens jeg bemærker, at min egen tårestrøm er stoppet. Sådan ligger vi, indtil vi falder i søvn.

'Renegado' betyder 'vred' på spansk, og det navn gav jeg ham i en spansktime nogle år senere i gymnasiet. Ikke fordi han sådan går rundt og raser, men jeg fornemmer, at det passer på ham. Jeg bliver nok aldrig helt klog på Renegado, og jeg ved nu, at jeg nok aldrig helt kan få ham. Der er ikke mange, der får noget tilbage af ham, men jeg gjorde det - i hvert fald én gang.

Efterlad en kommentar, hvis du har lyst.
Annonce
Kommentar

Navn:Oleole13
Dato:01/03 2013
Hej Renegardo. Du skriver helt fantastisk, Til lykke og tak for det. Den her novelle med det fine billede af to drenges udvikling fortjener egentlig et stort femtal, men pga at der ikke er så meget sex i den, og det er når det kommer til stykket det, vi kommer på denne side efter, giver jeg den kun 4. Men så den næste: Friends fucking VAVV!