Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Scouts combat afsnit 1

Karakter: 4.2/5
Visninger: 5190

Af: kristian61.

Læs flere noveller af:
» kristian61.

Skriv til:
» kristian61
Tags: Unge, Bareback, Gruppesex, Oralsex, Analsex og Natursex
Annonce
Annonce
Annonce
Scouts combat.

Person: Mads 28 år. Sergent, Fortæller.
Person: Casper 26 år. Civiløkonom.
Person: Dan 24 år. Biologi studerende
Person: Robert 29 år. Snedker
Person: Villads 26 år. Fitness instruktør

Person: Alf 18 år. Mads lillebror


Kap.1
Velkommen til Scouts Combat.
Vi var 10 fyre der havde meldt os på en reklame i et outdoor magasin.
Reklamen lovede spejderlivet "som vi husker det fra små" men løftet op i nutiden.
Vi 10 var opdelt i 2 grupper som skulle forsøge at vinde over hinanden. Den væsentligste daglige udfordring var at finde rationen af mad. Der var kun en ration, dvs. den gruppe der klarede udfordringen først, måtte beholde hele rationen og den anden gruppe måtte klare sig på en nødration. Udfordringen var en kombination af orienteringsløb og geocaching.

Kap.2
Det var første dag og vi var lige ankommet til vores lejrplads, et sted langt fanden i vold inde i de svenske skove. Vi havde fundet lejrpladsen via nogle GPS-koordinater som vi havde fået udleveret kort efter at vi var blevet sat af bussen langt oppe i Sverige.

På lejrområdet fandt vi et meget stort grønt telt som vi selv skulle rejse, samt div. kogegrejer mv.
Ligeledes var der en skriftlig instruktion som Villads greb og med myndig stemme begyndte at læse højt fra.
Han læste op hvad der var forbudt og hvad der var tilladt og så betydningsfuldt rundt på os andre. Villads var vist begyndt at føle sig lidt som en slags leder - Nå ja så længe det ikke blev værre end det så gik det da an, vi andre valgte at overhøre signalerne.
Villads fortsatte med at opfordre os til at rejse teltet. Nu og da gav han en hånd med men for det meste brugte han bare munden - ikke musklerne.
Ikke desto mindre trak Villads sin sorte tanktop af, og afslørede en solbrun sixpack og et velformet behåret bryst.
Jeg hørte Dan mumle et eller andet og så at han betragtede Villads indgående. Jeg betragtede Dan, en unfair sammenligning, men jeg kunne ikke lade være. Hans lidt drengede krop var ikke så gennemtrænet som Villads men han var en pæn lille fyr. 165 cm. grønne øjne og brunt karseklippet hår. Han havde et pænt defineret hårløst bryst og en flad, hårløs og glat, mave, der animerede til at se nærmere på hans lavt siddende marineblå cargo shorts. Dan var ikke muskuløs, som Villads, men han havde et sundt normalt udseende - jeg faldt pladask for ham.

Teltet blev relativt hurtigt rejst, det var et stort grønt kvadratisk militærtelt, og der kunne sagtens være plads til mindst 12 personer. Vi var jo kun 5 så der var plads nok. Jeg greb en sovepose og luftmadras samt min taske og lagde det hele i det højre hjørne, længst væk fra indgangen.
Dan kom kort efter ind i teltet og spurgte om jeg ville have noget i mod hans selskab. Nejda, svarede jeg ham lidt ivrigt, det ville da være helt fint med mig. Jeg fortsatte: Så kan de andre 2 trækkes med Villads. Dan smilede og nikkede.
Robert og Casper aflurede hurtigt vores tanker, så de samlede sig i modsatte hjørne - Så kunne Villads fornøje sig med resten af teltet bare han blev i modsatte ende.
Villads opfattede det som et tegn på respekt, at han fik hele den første del af teltet for sig selv, så han var godt tilfreds.

Kap.3
Villads greb Instruktionen igen, som han havde lagt ned i sin baglomme, og læste højt: Nu skal vi lave et sikkert bålsted og vælge en campleader for et døgn af gangen.

Uden ord var vi blevet enige om at det var for svært for os - så det måtte Villads altså vise os dumrianer hvordan det blev gjort. Om han fattede budskabet ved jeg faktisk ikke men han fik da lavet en ganske hæderlig bålplads - helt alene.
Villads blev mere og mere svedig, hvilket absolut gjorde oplevelsen af at se ham arbejde større, hans lyse cargo shorts nærmest klæbede sig til hans faste lille fodboldspiller røv.

Jeg så rundt på de 4 andre, havde ikke lyst til at blive valgt selv, så jeg sagde bare: Villads hvad med at blive campleader for det første døgn ? Han nikkede ivrigt.
De andre var også lidt ligeglade så de bifaldt valget - Villads var campleader for et døgn.
Han læste op fra instruktionerne: ca. 15o meter længere omme af skovstien er der en lille skovsø, her kan I bade og vaske tøj, dog ikke med sæbe. Undlad venligst at bruge søen som toilet.
Ligeledes er der et tilløb til søen, her kan I få frisk drikkevand.
I finder jeres aftensmad der.

Kap.4
Villads sagde: Nå som campleader, må jeg vel hellere skaffe mad i dag. Med beslutsomme skridt gik han i retningen mod skovsøen - med os andre lige bagefter.
Dan faldt i trav ved siden af mig og spurgte: Har du det ikke varmt soldat ? Det var en slet skjult hentydning til min grønne militærskjorte. Jeg knappede skjorten op og tog den af for så at stoppe ærmerne ned bag livremmen på mine grønne cargo shorts.
Dans øjne gled hen over min krop, han sagde ikke noget, men smilede bare. Jeg ved det godt, sagde jeg, 4 kilo mindre ville være godt. Dan smilede igen: Åh jeg ved nu ikke, de 4 kilo er da vældig godt pakket ind syntes jeg. Dan tog hånden ned og rettede lidt på sin bule medens hans blik dvælede ved min trimmede ildrøde kropsbehåring.

Vi nåede hurtigt skovsøen og så os omkring - ingen mad i sigte. Dan pegede ud over søen: Se der, sagde han. Ude midt i søen lå en tømmerflåde hvorpå der stod endnu en stor kiste.
Villads begyndte at fægte rundt med armene og pege på os andre, som om han skulle til at udstede ordre. Klokken var efterhånden mange og vi var sultne og absolut ikke oplagt til nogen rundbordsdebat. Inden Villads helt nåede at tænke sig om indskød jeg hurtigt: Nå Campleader - skaf så det mad ! de andre bakkede mig hørligt op, og for Villads var der ingen vej uden om, hvilket han også, knap så kæphøj, indså og begyndte at smide sandaler, strømper og til sidst sine cargo shorts. Kun iført sine hvide boxertights begyndte han at vade ud i det lune vand, for siden at svømme det sidste stykke vej til tømmerflåden.
Villads kravlede besværet op på flåden, så ned i kisten og trak et reb op af den.
Jeg binder rebet i flåden, og så kan vi trække den i land, sagde han til os andre. Som sagt så gjort, Villads bandt den ene ende af rebet til flåden og stak den anden ende i munden for så at svømme tilbage til os igen. vel ankommet til søbredden rettede han sig lidt forpustet op og rakte enden på rebet til Robert. Jeg så Dan røre lidt på sig, jeg forsøgte at følge hans blik og fandt ud af at Dan stirrede på Villads gennemvåde hvide boxertights. Villads afslørede, lidt ufrivilligt, en ret flot krop og hans våde boxertights mere end antydede et lysrosa pikhovede der pegede ligefrem. Enten var vandet koldere end jeg forventede det ville være, eller Villads manglede i bukserne hvad han havde omkring overarmene - nemlig størrelse.

Kap.5
Da vi igen var tilbage i lejren kunne jeg ikke lade være med at smådrille Dan. Nå, sagde jeg: Fik du set tilstrækkeligt af Villads, eller er der noget du savner ?
Dan smilede skævt: Man kan godt samle appetit ude, men spise hjemme ved du nok. Jeg grundede lidt over hvordan han mente dette - Jeg havde absolut ingen anelse.
Aftensmaden var forholdsvis beskeden, den bestod kun af nogle dåser pølser og 10 kilo kartofler samt et pund salt.
Vi besluttede os for at koge kartoflerne, og spise dem med spejderkniven. Pølserne blev hurtigt varmet op..
Tilbage i kisten var nu kun morgen dagens udfordring, og den måtte vi ikke begyndte på at løse før det gryede igen.
Efterhånden var jeg godt træt, det var blevet mørkt og lidt småkoldt. Jeg besluttede mig for at gå i kast med at lave min sengeplads og gå til køjs.
Efter at have pustet luftmadrassen op, og lagt soveposen ud, kunne jeg se at det var en overordentlig god kvalitet - vi kom ikke til at fryse, eller ligge på et koldt underlag.
Jeg smed sandaler og sokker, trak mine cargos af og krøb veltilfreds ned i soveposen.
Stille og roligt kom den ene efter den anden ind i teltet og gjorde sig ligeledes klar til natten, Villads var den sidste og vi lod den ene teltflap stå åben for at få lidt lys fra det døende lejrbål og lidt frisk luft.

Kap.6
Jeg vågnede lidt brat, der havde lydt et gevaldigt brag efterfulgt af en masse lysglimt - det lynede og tordnede. Dan sad op i sin sovepose. Er du ok ? spurgte jeg Dan. Han nikkede og lagde sig ned igen.
Der lød et brag igen, Dan fløj op af skræk. I tusmørket kunne jeg sanse hans rædsel, som soldat har man en føling for den slags. Dan var rædselslagen for tordenvejr så det ud til.
Læg dig bare ned igen, sagde jeg til ham, hvilket han lidt modstræbende gjorde. Dan lagde sig med ryggen til mig, og jeg rakte en hånd over og lagde den på hans skulder.
Jeg har 4 mindre brødre, så jeg er ikke helt uvant med at give tryghed til andre. På Dans spændte skulder kunne jeg mærke at han var alt andet end tryg, skulderens sitren afslørede ham sammen med at hans vejrtrækning var hurtig og lidt for overfladisk.
Jeg rettede mig lidt op, tog med begge hænder et godt greb i Dans luftmadras og trak den helt hen til min. Dan vente hovedet og så lidt spørgende på mig. Det er ok Dan, sagde jeg stille til ham, læg dig ned og forsøg at sove.
Dan vente igen hovedet og lagde sig med ryggen til, jeg krøb lidt tættere på Dan og lagde så min hånd på hans skulder og lod armen hvile ned langs hans side.
Jeg tror faktisk at Dan næsten var faldet i søvn da der igen lød et gevaldigt brag og nogle heftige lysglimt. Dan for sammen og sprællede nærmest med både arme og ben af rædsel.
Jeg flyttede hurtigt min arm ned om Dans brystkasse og hev ham over mod mig. Han lå nu helt tæt op af min krop og jeg holdt ham stramt fast.
Det er ok, Dan sagde jeg i hans øre. Der sker ikke noget. I mellemtiden havde han grebet hård om min arm som holdt om ham.
I lang tid lå vi sådan, vi lå nærmest i ske men i hver sin sovepose, jeg talte beroligende til Dan og til sidst kunne jeg mærke at hans greb i min arm løsnedes. Det begyndte nu at regne, så tordenvejret var nok overstået, og vi faldt begge i søvn.
Hen på den tidlige morgenstund blev jeg vågen ved at noget kradsede mig på mit ene ben. Jeg greb ned få at klø lidt på stedet, men fik fat i et ben der ikke var mit !
Med et blev Jeg lysvågen og så mig omkring. Dan lå ved min side og sov - men hvorfor kunne jeg pludselig mærke hele hans varme krop i mod min ? jeg forstod ikke helt, men så fik jeg øje på det.
Dan havde formået at lyne vores soveposer sammen så det blev til en stor sovepose, derved kunne han ligge helt tæt op af mig og jeg kunne mærke denne lille fyrs kropsvarme og bløde hud.
Jeg må virkelig have sovet tungt for jeg havde ikke opdaget noget. Jeg lagde hovedet ned igen og lukkede øjnene - dette var for rart til at det skulle afbrydes. Dan rørte på sig og skubbede sig endnu tættere på mig - min sjover lå frisk og mobil i mine boxershorts, lige i hans varme sprække. Jeg lagde min arm om Dan igen og lagde derved mærke til at han faktisk kun sov i en jockstrap. Jeg knappede mine boxershorts op og hev sjoveren ud, lagde mig igen tæt op af Dan og stiverten fandt igen sin plads op af hans røvsprække. Det rykkede lidt i den og Dan lå lidt urolig men flyttede sig ikke. Med denne herlige varme følelse omkring min pik lykkedes det mig efter nogen tid at falde i søvn igen.

Kap.7
Nogle timer senere vågnede jeg igen. Dan lå på ryggen, stadig helt tæt på mig, og så på mig. Jeg så mig omkring - de andre sov endnu - Jeg kunne se at Robert havde en arm om Casper, så de havde nok også haft deres udfordringer med tordenvejret.
Godmorgen sagde Dan stille, tak for at du hjalp mig i nat, det var meget pænt af dig.
Tænk ikke på det, svarede jeg ham og fortsatte, men hvordan er du havnet i min sovepose ?
Du var rar ved mig i nat da jeg var bange, svarede Dan, og jeg føler mig tryg i din nærvær, I store militærfolk er vældig gode sovedyr, og jeg håbede at det ikke gjorde noget - Dan smilede forsigtigt.
Er du klar over at du er skyld i den ondeste mogenboner jeg har haft længe ? sagde jeg i en påtaget plaget tone.
Dan smilede nu over hele 5-øren: Åh jo, det bemærkede jeg skam godt da jeg vågnede, han klukkede lidt.
Jeg kildede ham lidt på maven, Vi soldater sover ikke altid, advarede jeg ham med et smil.
Dan trak forsigtigt i elastikken i mine boxershorts og sagde så: Vi biologer er altid forberedte på slanger og andet der kommer krybende - han undertrykkede et fnis.
Vi lynede forsigtigt vores soveposer op og ,uden at vække de andre, gik som vi var til skovsøen for at få en morgenskyller.

Annonce
Kommentar