Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
Egon i knibe del 13

(Egon i knibe)

Karakter: 5.0/7
Visninger: 4430

Af: Oleole13.

Læs flere noveller af:
» Oleole13.

Skriv til:
» Oleole13
Annonce
Annonce
Annonce
Kap 13.: Mortensen når målet - 2.

Personer: Egon, unge lærer Mortensen, Pedel-Andersen, Poul fra klassen og Harry fra parallelklassen, samt pedellens Peter og så spanskrøret ”Skræp”.

Peter og de to drenge i træet troede ikke deres egne øjne, og Peter tillige sine ører. Han havde allerede længe haft sin pik fremme og gned den forsigtigt. Drengene i træet kunne ikke så godt tage deres lige så stive pølser frem, men havde fat om dem gennem stoffet i den ene lomme, og de sivede næsten lige så meget som Egons – ja, og mændenes.

Andersen stirrede, og Mortensen stod lidt og indsugede synet af de nu temmelig røde og opsvulmede sider om røvhullet foran ham. Han var helt klar over, hvor ømme og følsom-me, de nu var blevet, og hvad kun de to mænd kunne se var, hvordan læberne bevægede sig, trak sig lidt sammen og bulede lidt ud igen, så hullet ligesom åbnede sig lidt og lukkede igen.

Mortensen lagde spanskrøret mod de vibrerende læber og lod det ligge stille lidt.

”Kan du mærke Skræp?” spurgte han. ”Kan du mærke, hvordan dine ømme røvlæber by-der ham velkommen? Det kan godt være, at du ikke kan lide det, men jeg er sikker på, at dine røvlæber vil nyde det, og at hullet vil nyde det endnu mere, også når det bag efter bliver fyldt af en rigtig voksen pik. Prøv at forestille dig, hvordan det vil føles, når pikhove-det går ind og ud mellem de super ømme og følsomme læber.”

Mortensen var ganske vist noget af en sadist, men han var aldrig ude på direkte at skade nogen, og da slet ikke nogen af de herlige knægte, som han havde til sin rådighed ved eftersidningerne, og da heller ikke lige nu Egon. Så da han løftede spanskrøret faldt det ikke i et hårdt slag, men i små hurtige jabs, som dog absolut kunne mærkes, ikke mindst i den tilstand, han havde bragt hulsiderne. Det fik Egon til både at stønne og at bevæge røven lidt op og ned. Han havde nu længe været på randen af en udløsning, men da han ikke kunne komme til at røre ved sin pik, var der ikke sket noget. Nu opdagede han, at han ved at bevæge røven op og ned samtidig gned pikken mod bukkens ru skindside.

”Nu skal du bare se Andersen, om et øjeblik får vi knægten til at sperme, han er helt vild med den her behandling af røvhullet, ikke sandt Egon?”

”Åååhhh, ooohhh, jaaaahhh, åååhhh,” stønnede Egon, og i det samme kom han i sprøjt efter sprøjt, som havnede direkte på gulvet.

”Lige et øjeblik, vi skal bruge noget af det her til smørelse,” grinede Mortensen, slap spanskrøret og holdt en hånd lige under Egons pikhoved. Men der kom kun et lille skvæt.

”Hva? udbrød Mortensen, har du ikke mere, det kan da ikke være rigtigt, der må være me-get mere i disse hersens spermfabrikker,” og så tog han med den anden hånd om Egons nosserpose og klemte den blidt. ”Andersen, tag lige og masse hans røvhul, så sker der nok noget.”

Det lod Andersen sig ikke sige to gange. Med det samme havde han to fingre mod Egons ømme hul, og det udløste endnu en gang støn og to gode sprøjt i Mortensens hånd.

”Se bare, det virkede,” lo Mortensen. ”Den knægt kan bare sperme og sperme. Hvor tror du, det meste af spermen på katederet kom fra? Ikke mindst når du tænker på, at de knægte fra karreerne nok har afleveret det meste af deres inde i en af hans åbninger,” grinede han, og det fik også Andersen til at slå en latter op.

”Se så her, fineste smørelse, og det fra egen hane,” lo han, da han hældte spermen fra hånden direkte ned mod Egons røvhul. ”Ved du hvad, Andersen,” sagde han, mens han begyndte at smøre spermen omkring de røde, ophovne røvlæber og lidt ned i hulindgan-gen, ”næste gang giver vi ham et kondom på, så kan vi måle, hvor meget han producerer af både sperm og pikvæske.”

Næste gang. Egon hørte det godt, men det trængte ikke ind til hans bevidsthed. Ikke nu, hvor sexcentret havde taget kontrol over alle de andre hjernecentre. Det vil sige kontrol? Han havde overhovedet ikke kontrol med noget, ikke med noget som helst. Dels var det de to mænd, som havde kontrollen med alt, hvad der skete og skulle ske, og dels var han så omtåget af liderlighed, at han end ikke længere registrerede, at det var hans lærer og skolens pedel, der bragte han i den syvende sexhimmel. Først mange timer efter, da han lå hjemme i sin seng og for 117 gang i tankerne gennemgik, hvad der var foregået om eftermiddagen i gymnastiksalen, var det pludselig igen kommet frem fra dybet: Næste gang, næste gang havde Mortensen sagt. Næste gang?

”Der har ganske vist været andre inde her før, ikke Egon? Hvor mange har der været? Havde de alle sammen deres pikke oppe her dengang ved eftersidningen? Eller var det kun ham Frede, der også havde den oppe nede i cykelkælderen?”

”Ååååhhh, uuuhh,” var det eneste fornuftige, Egon kunne sige, og særlig fornuftigt lød det jo ikke, men foruden Mortensens stadige smøren omkring og nu også dybere og dybere ind i hulåbningen, så blev Andersen også ved og ved med at gnide sin bule frem og tilbage over Egons næse. Hvis han da så bare kunne finde ud af at få fisket den frem, så han kunne få den i munden. En god pik i munden og en i røven, var det eneste, Egon kunne tænke på lige nu.

”Jeg spurgte dig om noget,” sagde Mortensen, og gav det eftertryk ved samtidig at presse en finger ind forbi ringmusklen og med den anden hånd give et par hårde slag på den ene balle.

”Avvv, ååhhh, nejjj, ikke alle sammen, kun nogen af dem, men flere gange,” gispede han, og Mortensen og Andersen lo. Så havde de altså gættet rigtigt, de karredrenge havde givet ham den helt store tur.

”Jahhh, jaahhh,” stønnede Egon, idet der samtidig gik rystelser gennem hele hans krop. Mortensens finger havde fundet, hvad den søgte, og pressede nu frem og tilbage over den stadig spændte sædblære.

”Nå, der fik vi dig,” grinede Mortensen, ”det her er vist noget, der kan få din pik i omdrej-ninger igen, men vi venter nu lige lidt med den næste gang sperm, vi skal først lige have det her hul udvidet noget mere, en finger var ingen kunst, man kan godt mærke, at det ikke er nogen ren jomfru-røv.”

Han trak den ud og pressede så to fingre mod hullet, som igen hurtigt gav efter, og fingre-ne sank ind, mens han drejede dem rundt og rundt. Da de var helt inde masserede han igen sædblæren, men så begyndte han at støde dem frem og tilbage, trak dem pludselig helt ud, og straks efter havde han tre fingre inde. Det fremkaldte et lille skrig fra Egon, da de trængte ind og pressede endnu mere mod de ømme hulsider, men meget hurtigt mær-kede Mortensen, at røvmusklerne igen slappede af og gav ham mulighed for at udvide hullet ved at dreje fingrene rundt og sprede dem, hver gang, han trak dem tilbage.

”Jah, det er rigtigt, når du slapper af, går det hele meget lettere,” grinede han. ”Ved du, hvad det er for en knap her inde, der får dig til at spjætte, hver gang jeg rører ved den? Nej, det ved du sikkert ikke, men du kender den fantastiske virkning, ikke, og længes efter den, når du ikke har noget oppe i røven, ikke? Den hedder sædblæren eller prostata, og sådan en har alle mænd og drenge, det er der, sæden bliver samlet op, når den kommer fra nosserne. Det vidste du nok ikke, men nu ved du det så, og nu ved du også, hvis du ikke har vidst det før, hvor stor fornøjelse, du kan have af den.”

Med det trak Mortensen fingrene tilbage og smed ikke bare de efterhånden temmelig gen-nemvædede gymnastikbukser, men også de sidste hæmninger og betænkeligheder.

Op sprang hans pragtfulde lem.
Tre drenge slap samtidig et lydeligt ÅHHH ud. Drengene i træet mest højlydt, Peter noget mere dæmpet, men havde de to mænd ikke været så opslugt i deres egen sexrus, havde de givet hørt det alligevel.
Han justerede Egons placering, så hans røv kom i bedre kneppestilling, og han placerede hurtigt det saftglinsende hoved lige mod det bankende og ømme røvhul.

”Hej, hvad fanden laver i to der oppe?”
Det var Benny, Egons bedste ven, som havde ventet på Egon på nogen afstand af sko-len. Han var nu blevet utålmodig, og var gået tilbage for at lede efter ham.

”Kommer ikke dig ved, skrup af!” Kom det oppe fra træet.

”Jamen hvad kigger i efter?” spurgte Benny nu, da han så hvordan begge drengene i træet stirrede ind mod gymnastiksalens vindue.

”Ikke noget barnerumper fra villaerne har godt af at se,” kom Harry til at sige, men fortrød det straks, da han blev klar over, at det naturligvis bare havde gjort Benny endnu mere nysgerrig.

”Jeg kan vel komme op til jer?” sagde Benny, idet han gik hen til stammen og tog fat for at klatre op.

”For helvede mand, tag så og skrid, det ender med, at nogen opdager os her oppe.”

”Ja, det er jo netop det, jeg lige har gjort,” grinede Benny, ”og nu tror jeg også, jeg har op-daget noget andet,” lo han, for selv om Poul havde forsøgt at skjule, at han nu ikke bare havde pikken ude af pissehullet, men også at den var bræthård, var det ikke muligt for Benny at undgå at se den, nu hvor han stod lige under træet.

”Hvad, fanden, sidder I der i træet og hakker den af, sådan ganske åbenlyst? Det må da være noget helt fantastisk, det i glor på. Hvad foregår der derinde?”

”Altså Benny, nu skrider du, ellers står du til en grundig gang bank i morgen!” nærmest råbte Poul i arrigskab og frustration.

”Det er også helt uretfærdigt, at det var Egon, der skulle straffes,” sagde Benny, ”det var jo jer, der var efter Egon til håndbold, og altså jeres skyld det hele.”

”Ja. Så’gu var det vores skyld,” grinede Poul, ”det var jo meningen med det hele, og hvis du ikke forsvinder nu, kan det blive din tur næste gang!”

Benny var klar over, at det nu var alvor, og at han ikke kom længere med de to, men han forsøgte dog et sidste spørgsmål, nemlig om de skulle have set noget til, hvor Egon blev af, og om Mortensen ikke havde sluppet ham.

Harry var nærmest ved at få noget galt i halsen, men fik dog fremstammet mellem grinene, at Mortensen absolut ikke havde sluppet ham, tvært imod så holdt han så fast på ham som aldrig før.

Så havde Benny hørt nok, og han havde fået en ny idé. De var måske stadig i omklæd-ningsrummet, eller, eller måske snarest i gymnastiksalen, og det var Egon, som fik en omgang med Skræp, som træ-drengene kiggede på med så stor ophidselse.

Han skyndte sig derfor omkring bygningen, ind i skolegården, ind gennem den store dør og ned ad trappen til omklædningsrummet.
Der stod han et øjeblik stille og lyttede, men da han ikke kunne høre noget, og ingen var i sigte på trappen, tog han forsigtigt i håndtaget. Peter havde glemt at låse efter sig, så lige så stille åbnede han døren og smuttede ind. Der var nogen inde i gymnastiksalen, det var tydeligt, så han listede skoene af og på strømpesokker sneg han sig videre ind mod red-skabsrummet.
Allerede ved indgangen til rummet stod han som forstenet ved det syn, han så. Lige på den anden side af redskabsrummet så han sin bedste ven, Egon, liggende hen over buk-ken, og unge lærer Mortensen stod ved hans bagende kun med en undertrøje på, men med en pik, der var mindst lige så stor og stiv, som den Benny havde fantaseret om, lige mod vennens røvhul. Og ikke nok med det, nu hørte han tydeligt Mortensen sige til man-den ved Egons hoved, som Benny straks havde genkendt som pedellen, at han skulle smide bukserne og stikke sin pik i munden på Egon, inden Mortensen gik over til det endelige gennembrud.

Mens Andersen fumlede med bukserne, fortsatte Mortensen med at gnide pikhovedet mod Egons opsvulmede røvlæber.

”Det her har du vist længe glædet dig til, ikke Egon? Cylinder M med det store hoved! Var det ikke det, I skrev i opgaven? Faktisk ramte I ikke helt forkert med målene, kun er hove-det nok lidt større, end I troede, men nu kan du selv mærke efter.”
Og med de ord pressede han det store pikhoved gennem de superfølsomme læber.

Åååhhh, uuuhhh, jaahhh, øøøhhh, stønnede Egon.

Ja, grinede Mortensen, det tænkte jeg nok. Jeg så godt, at du ikke kunne tage øjnene fra min pik, der ved eftersidningen. Det var også derfor, du fik jern på og sprøjtede første gang, ikke?

Jooohhh, jjjaaahhh, ååååhhh, Avvv, åhhh, nnejjj, avvv, det errrrrr sååååå goooodttt, det gør ondt, sukkede Egon.

Andersen havde nu fået bukserne helt af, og Peter troede ikke sine egne øjne. Der stod hans far, nøgen fra midjen og ned til sokkerne, og med en pik, der i stivhed og størrelse ikke gav Mortensens meget efter, og nu stod han der og lod pikhovedet gnide over Egons ansigt, mens Egon på sin side stak tungen ud og slikkede sig om munden.

Mon han ville? Hans far? Ville han stikke den i munden på Egon? Peters egen pik reage-rede ved at lække endnu et par dråber.

”Vent lige et øjeblik, grinede Mortensen, og trak pikhovedet ud igen, vi skal lige have ham til at bede pænt om det.”
”Hej Egon, lad os lige høre, hvad mener du, vi skal gøre nu? Skal vi slutte her? Har du fået nok?”

”Nejjj, uhhh, ikke slutte, ikke slutte!”

”Hvad da? Hvad synes du, vi skal gøre?”

”Åååhhh,” Egon prøvede at samle tankerne, ville han eller ville han ikke? Men i den ophidselse, han var bragt i, kunne han overhovedet ikke tænke bare noget nær klart.

”Kneppe, kneppe,” stønnede han, ”kneppe mig med din store pik, Mortensen,” fik han alligevel fremstammet.
”Nej, nej ikke, ikke kneppe, alt for stor!”

”Nu må du beslutte dig? Skal jeg stikke den ind og knepper dig, så du aldrig glemmer det? Lidt ondt vil det nok gøre, men det plejer du jo ikke have noget imod! Nå, hvad så,” sagde han og pressede pikhovedet bare et lille stykke frem igen.

”Åååhhh, jjjaaa, jjjaaahhhh, og sutte, sutte pik.”

”OK, så skal du også få det, som du ønsker! Andersen!”

Og det lod Andersen sig ikke sige to gange. Han pressede sin pik mod Egons læber, som uden protest åbnede sig og lod pikhovedet forsvinde i munden, mens han slikkede og slikkede omkring det.

Og straks derefter skete indføringen!

Mortensen pressede sig frem og det store, champignon-formede hoved gled ind mellem de velsmurte røvlæber og pressede mod ringmusklen, som endnu ikke, selv efter den grundige behandling af fingrene, var klar til at lukke så stort et objekt ind.

Råbe eller skrige kunne han ikke, ikke med Andersens pik godt på vej ned i halsen, men ondt gjorde det, og nogle halvkvalte lyde trængte trods alt ud.

Mortensen ventede lidt med bare pikhovedet inde bag ringmusklen. Ventede lidt til den begyndte at tilpasse sig det store objekt. Da han mærkede, at presset tog lidt af, begyndte han langsomt at trække sig ud igen.

”Du kan jo godt lide, når det gør lidt ondt, ikke sandt, Egon?” sagde han, og holdt pause lige på det sted, hvor den brede krave pressede mod ringmusklen.

Egon stønnede igen af smerte, ikke mindst da Mortensen så langsomt som han kunne trak pikhovedet ud. Med et svup var det pludselig helt ude, og igen drillede Mortensen de ømme røvlæber ved at køre hovedet lidt frem og tilbage, mens hullet lukkede til igen.

”Klar igen, Egon, nu komme det igen, rigtig langsomt,” og han pressede på, men langsomt gik det nu ikke, for så snart presset var stort nok, ploppede det lige igennem.

Mortensen holdt igen en lille pause, men så begyndte han med små stød frem og lidt tilbage at trænge dybere og dybere ind. Kun omkring halvt inde mødte pikhovedet sædblæren, og Egon reagerede med en sitren gennem hele kroppen.

”Nå, der var den allerede, den der glædesknop,” lo Mortensen, som da også selv med for-nøjelse mærkede den hårde knop mod sin egen følsomme knop. ”Skal vi lige nyde det her lidt, inden vi går dybere ind?” sagde han. Ventede ingen svar, men gned i små stød pikhovedet mod knoppen, inden han med et hårdt stød pludselig trængte helt i bund, så hans egne store nosserpose klaskede mod Egons næsten lige så store.

Der lød et højt og dybt ÅÅÅHHHJJJAAAHHH fra Mortensen, og samtidig skød sæden under kun lidt svagere udbrud fra 3 pikke og en fjerde blev frigjort fra buksernes fængsel. Nej, det var ikke de 3 pikke samlet omkring gymnastiksalens gamle buk. De to af dem var anbragt højt oppe i træet uden for gymnastiksalens vinduer, og nu befrugtede deres sæd grene og blade og noget af det dryppede helt ned på gruset under træerne. Den tredje befandt sig kun få meter væk, men let skjult i redskabsrummet, og hans sperm drev for anden gang ned ad plintens side. Pikken, der kom ud i lyset, tilhørte Benny, som var krø-bet i skjul ved siden af pedellens Peter. Hans opmærksomhed havde været rettet så stærkt mod optrinnet ved bukken, hvor hans bedste ven og nu også sex-kammerat, ople-vede det, som Benny havde troet umuligt, at få Mortensens monster-pik op i røven, at han først nu, ved at høre sæden plaske mod plinten, blev klar over, at Peter hele tiden havde haft sin fremme og gnedet den voldsommere og voldsommere, som skuespillet udviklede sig. De to drenge udvekslede øjekast, kiggede så begge ned på den andens pik og smile-de indforstået til hinanden.

Inde ved bukken var Mortensen nu gået rigtigt i gang. Der var ikke længere tid til de finere finesser, nu tog hans begær magten, og det var hårdt knepperi. Helt i bund, helt ud, så kun hovedet blev inden for ringmusklen, så hårdt i bund igen og i højere og høje tempo. Så en serie hurtige stød med pikken næsten i bund, stød, som fik lårene til at klaske mod røvballerne og de to nosserpunge til at støde hårdt sammen.

”Åååååhhhh, jaaaahhh, ååååhhh, jaaahhh,” stønnede han hver gang han, han gik i bund og mærkede det ekstra lille elektriske stød, når nosser ramte nosser. ”Åaaahhh, jaaahhh, Andersen, nu kommer det snart, nu kommer det snart. Giv ham alt, hvad du har, lad ham sluge al din krem. Giv ham den helt ned i halsen. Åaaahhh, åhhh, sperm ham over hele hovedet.”

Og så kom han. Sprøjt efter sprøjt dybt inde i Egons tarm, mens han for hvert sprøjt gav nogle korte men ekstra hårde stød. Og synet og lyden af Mortensens udløsning satte gang i Andersens, så også han stødte ekstra dybt i Egons snævre hals og afleverede de første to ladninger lige ned i maven. Så trak han sig lidt tilbage, så de næste to fyldte Egons mund, og endelig trak han sig helt ud og lod de sidste to sprøjte ud over Egons ansigt.

Historien foregår i en "fantasiverden", hvor der ikke forekommer HIV eller AIDS, derfor er der nul sikker sex i historien, så undlad venligst at efterligne personerne.
Historien er forfatterens ejendom, og må ikke uden hans tilladelse mangfoldiggøres, men du må gerne dele den med dine venner. Jeg har givet tilladelse til at historien kan bringes på http://homonoveller.homepage.dk.
Forfatteren under pseudonymet oleole, ser meget gerne, at du skriver til ham om, hvad du synes om historien.
Skriv til: ole1313ole@yahoo.com
Annonce
Kommentar