Forside Noveller Log ind Opret bruger Søg Links

Annonce
3 gode lege hvor reb bruges på skønneste vis

(Jern og bondage hos min ven og hans ven...)

Karakter: 3.0/1
Visninger: 2213

Af: christian54.

Læs flere noveller af:
» christian54.

Skriv til:
» christian54
Tags: Unge, Offentligt, S/M & Fetish, Aldersforskel, Bondage og Tvang
Annonce
Annonce
Annonce
Tak til Peter for dine 3 forslag til lege med reb og andet.

Kom en anal krog i røven og bind et reb i krogen, og hæng så i røvhullet under en bjælke i stalden, gerne med hænderne bundet fast til nakken s? du ikke kan lege med din usle krop.
Røvhullet du har hængt op skal ikke have bind for øjnene eller kæften lukket, men hænge i analkrongen og pisk ham ind imellem hårdt med forskellige piske og leg gerne med hans nosser, og bliver pikken stiv så giv den små dask til den ligger sig!


Sæt slaven til fredag aften at lave en lille kiste i træ, og når kisten er færdig tvinges slaven ned i kisten, og låget sømmes til, og slaven får så lov til at ligge i uvished i sin egen lille trækiste, efter nogen tid bæres kisten væk og en sød pige siger, du skal nu begraves så farve af jord er du kommet og til jord skal du igen blive, og så kastes der masser af jord på låge af kisten så fangen tror han bliver begravet levende. Lørdag aften lukkes han ud af kisten som står på jorden og ikke i et hul som fangen havde troet da han lå hjælpeløs sammenkrøllet i sin kisten.

Har slaven skidt eller pisset i kisten skal han slikke den ren med tungen som afslutning på et døgn i kisten, og når kisten er slikket ren ligges han igen i kisten, og han får en gasmaske med slange sat på hovedet, slangen sættes igennem et hul i låget, der igen sømmes til med søm.

Lidt efter fyldes kisten med koldt vand så fangen tror han skal drukne i kisten, men han kan jo få luft gennem slangen så lad ham svømme rundt i kisten endnu et døgn, skider eller pisser han i vandet må han selv om det.

Når de 2 døgn er gået tages han ud af kisten og sendes på arbejde med besked om at komme igen næste weekend.

Besøg et fremmed sted til bestilt afstraffelse:
Min ven og jeg havde spist sammen med min mor en aften, hvor jeg havde været lidt rapkæftet og dumsmart.

Pludselig smilede min ven og sagde: "Nu vil din mor køre dig hen til det sted hvor du vil blive afstraffet, der vil du gøre som du får besked på, og huske, at det er mig der har foranlediget din afstraffelse, men dig selv der har fortjent den."

Med disse ord klingende i ørerne gik jeg sammen med mor ud til pladsen foran huset hvor bilerne stod.

Jeg sad helt tavs under køreturen, fulgte efter mor ind gennem en dør i en slags fabriksbygning, og trådte ind gennem den dør hun åbnede for mig og viste at jeg skulle træde inden for.

Jeg stivnede ved synet der mødte mig, det var bare et stort tomt lokale, med højt til loftet og med et udseende der fik det til at ligne et kæmpestort lager rum.

Den trøst jeg troede mor ville være for mig, var forsvundet, idet hun ikke gik med ind, men blot lukkede døren bag mig, og overlod mig til rummet og de mennesker der var i det.

Fremmede mennesker, der var seks personer til stede, fire mænd og to kvinder, alle nogle jeg aldrig havde set får og alle med en professionel attitude der fik det hele til at se endnu mere barskt, koldt og upersonligt ud.

Pludseligt skar en stemme gennem rummet, gjaldede i det nøgne lokale og trængte knivskarpt ind i min bevidsthed idet den sagde: "Stil dig midt i rummet, ved kæderne, og klæd dig af." Helt blottet for følelser, udelukkende en skarp kommando, klar og ikke til at misforst?, og jeg kom i tanke om min fyrs ord da han sagde, at jeg skulle adlyde, så jeg trådte målbevidst hen til tingene der lå på det bare cementgulv.

Så snart mit tøj lå på gulvet, min nøgne krop var til fri beskuelse for de tilstedeværende og jeg havde set en gang rundt kom stemmen igen da den spurgte: "Er du slaven Peter, som har forbrudt sig mod sin Herres ordrer?"

Jeg så lige frem for mig, ildrød i ansigtet, med et inderligt ønske om, at kunne løbe væk, gemme mig, eller krybe i det berømte musehul og bare forsvinde fra det hele.

Jeg kunne ikke få et ord frem, nikkede blot, så ned, og forsøgte virkeligt at sige eller gøre noget der kunne få det hele til at forsvinde, men virkeligheden blev hvor den var, ligesom jeg selv, så de næste ord der lød i rummet, og som kom fra en af kvinderne, skar sig ind i mig da hun sagde: "Din Herre har ønsket at du skal straffes med et hundrede slag af pisken, og den straf vil vi nu tildele dig, uanset hvad du siger eller gør, det er udelukkende din Herres ønske der er gældende."

Jeg så, gennem mine sanser tågede forvirring, at to af dem trådte hen til mig, låste mine arme fast til en jernstang, fastgjorde den til en kæde der hang ned fra loftet, og hejsede mine arme så højt op, at jeg lige akkurat kunne nå gulvet med tåspidserne.

Jeg var totalt udstrakt, trækket i armene var hårdt, remmene om håndleddene gnavede sig ind i huden og jeg mærkede min magtesløshed som en hård fysisk erkendelse. Mine ben blev tvunget ud til siderne, fastgjort til hver sin ende af en anden jernstang og samtidigt løftet op fra den faste grund under mig, så jeg hang fuldstændigt frit i luften.

Udbredt som et stort x, uden mulighed for at gøre noget som helst, og bevidstheden om de fremmede mennesker der stod rundt om mig, gjorde mig endnu mere bevidst om, at alle mine hemmeligheder, selv de mest intime, var udstillet for deres beskuende blikke.

Ydmygelsen greb om mit nervesystem som en klo der samler noget op, fik atter mine lyster til at gøre deres, efterhånden, velkendte indgreb og mit underliv til at gløde som en tændt lampe, hvor på ren kunne sprænges hvert øjeblik. Det hele virkede så forretningsmæssigt, men det var det jo også, det var min Herre der havde bestilt en afstraffelse, en afstraffelse, som jeg, hans slave, jo havde fortjent.

Mine tanker stoppede da en skarp stemme lød gennem luften og sendte isninger ned langs min rygrad, idet den sagde: "Lad pisken arbejde." Jeg så ham ud af den ene øjenkrog, så hvordan han ligesom dovent førte armen, fra et sted bag sig, i en bue hen mod mig, og så, gøre et lille kast med håndleddet, og sende den lange snert af sted mod min krop.

Jeg hørte suset, lukkede øjnene og forsøgte virkeligt at være klar, men jeg var slet ikke forberedt på den fuldstændigt afsindige, skarpe smerte der ramte hensynsløst hen over min mave og aftvang mig et vildt skrig.

Jeg løftede automatisk benene op mod mig, men allerede inden jeg havde fået dem helt op skar en ny, og lige så voldsom smerte sig tværs over mine skuldre og fik mig til at rette mig ud med et endnu vildere skrig.

De måtte v?re to der slog, for slagene ramte så hurtigt efter hinanden, at jeg end ikke nåede at reagere før det næste slag ramte, og sendte nye bølger af smerte, frustration, skam og liderlighed gennem alle mine sanser.

Slagene ramte helt uden nogen plan, de ramte hensynsløst, snerterne viklede sig nådesløst ind hvor de kunne komme til det, og hver en afkrog af mit forsvarsløse, blottede legeme, måtte deltage i min fornedrelse.

Flere gange ramte spidsen af en snert direkte på mine stive nosser og pik, de snoede sig ind mellem balderne, ramte direkte på den sarte hud p? både inderlår og mellemkødet.

Jeg skreg som et vildt dyr, ville råbe at de skulle stoppe, ville tigge dem om det, love dem alt for at slippe, men kunne ikke, det var umuligt at gøre andet end blot skrige.

Jeg hang nådesløst udspændt, og selv om jeg sprællede, forsøgte at vride mig væk, og prøvede at løfte benene for at dække mig med dem, var det udelukkende skrig, smerte, magtesløshed og så, den altopslugende liderlighed der kom til sin ret i mit indre.

Jeg ved ikke om jeg fik alle hundrede slag, havde ikke den mindste fornemmelse for noget omkring mig og hverken tid, sted, antal, eller andet havde nogen betydning. Jeg var mig dog bevidst, at jeg på et tidspunkt, da pisken ramte så præcist, at det føltes som om min krop var blodrød.

Jeg husker ikke meget af de sidste faser af piskningen, ved bare at nogen bar mig ud i bilen, at min ven bar mig ind, lagde mig på sengen og tog mig på en måde der igen fik alle min sjæls mest vidunderlige afkroge til at vise deres åsyn.

De skrig jeg kom med mens han tog mig, var ikke af smerte, men fryd, glæde, en total følelse af lykke og et hårbart udtryk for de voldsomme kramper som den ene orgasme efter den anden sendte gennem min krop. Jeg må være besvimet, faldet i søvn, eller hvad der nu skete, for jeg registrerede slet ikke, at han gav mig mine kæder om håndled og ankler, og efterlod mig i min sorgløse dybe søvn.

Mon en fortsættelse er ønskelig?


M.v.h.
Peter 56
Annonce
Kommentar